I EDB Gruppen har vi besluttet at definere innovation som “Kreative tanker omsat til god forretning”.
I praksis er det en meget håndgribelig og anvendelig definition, der dels er let at huske og dels sætter et klart forretningsmæssigt mål for alle de kreative tanker.
Så langt så godt.
Men det koster jo noget at tænke kreative tanker – så selv om målsætningen for innovationsarbejdet er at skabe god forretning, må virksomheden også være parat til at investere i dette arbejde.
Ukendt land
Det at investere i det gode projekt er nok heller ikke så frygteligt fjernt for de fleste – men en af udfordringerne med innovation er, at man typisk skal investere i ukendt land.
Det betyder også, at der nogle gange skal flere forsøg til at skabe den gode forretning.
Det er i de færreste virksomheder et problem at skaffe investering til det åbenlyst gode projekt.
Omvendt er det i sagens natur ofte meget vanskeligt at finde investeringer til de mange halvgode eller måske ligefrem “langt ude” ideer, der er en del af arbejdet med at finde den ene gode.
Flere fiaskoer end stjerner
Det, at innovation kræver mange forsøg, betyder (desværre) også, at der – målt på antal – er langt flere tvivlsomme succeser, end der er klare stjerner.
Og i mange organisationer forsøger man derfor at optimere innovationsprocessen med henblik på at skære antallet at knapt så succesfulde projekter ned.
Denne handling er desværre den mest direkte vej væk fra et innovativt miljø og vil i sidste ende lede til, at man gør tingene halvt.
I innovationens verden er halvgjort det samme som spildt krudt.
Når det er sagt, er jeg på ingen måde fortaler for, at innovation blot skal have et “no limit” budget. Det virker nemlig heller ikke.
Men hva’ så?
Er det et uløseligt dilemma?
Innovations-diskussionen kan i princippet ende helt kafkask – som et næsten uløseligt dilemma.
Måske er løsningen, at man laver tænketanken om til en pengetank.
På samme måde som når en virksomhed overvejer, hvad egenkapitalen skal investeres i, så bør afkastet og overskuddet fra den “ene gode ide” måske bevidst placeres i mere innovation – frem for udelukkende at indgå som en del af virksomhedens overskud.
Helt lavpraktisk kunne man måske vedtage, at for eksempel 20 procent af overskuddet over en fem-årig periode går tilbage i Tænketankens Pengetank.
Man udnytter ganske enkelt det økonomiske overskud fra de gode ideer som brændstof til de kommende års innovation.
Ved bevidst at arbejde med at tilbageføre midler fra succeserne til at skabe mere innovation opnår man også den fordel at kunne sætte meget klarere mål for innovationsarbejdet.
Konkrete midler og mål
Betragt Tænketankens Pengetank som en investering og sæt for eksempel som mål, at formuen i Pengetanken skal vokse med for eksempel fem procent om året.
Ved at indføre konkrete midler og mål på innovationen bliver den dels mere synlig og dels mere håndgribelig.
Innovation er ikke bare luftige tanker – det kan blive til både sund og målrettet vækst.
Må jeg have lov at ønske alle Joakim Von Innovations-ænder god vind i sejlene.
Kenny Munck, er innovationsdirektør i EDB Gruppen.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
