Opklaringsoparbejdet af tyveriet af 144 cpu-enheder, der blev stjålet fra Danmarks Tekniske Universitet fra en af Danmarks kraftigste supercomputere i slutningen af marts, tegner lovende, bedyrer politiet.
"Vi følger flere forskellige linjer i efterforskningen og har lige nu en del tråde at kunne hive i. Vi forfølger dem hårdnakket og har derfor ikke brug for offentlighedens indblanding," siger efterforskningsleder hos Lyngby Politi, Pia Fenger.
Hun ønsker derfor ikke at udtale sig specifikt om, hvilke spor politiet snuser i, så længe efterforskningen er i gang.
Én person identificeret
Politiet ønsker heller ikke at kommentere de overvågningsbånd, som optog det otte minutter lange tyveri af cpu-enhederne.
Men Computerworld erfarer, at den person, som lukkede fire til fem maskerede gerningsmænd ind på centret for High Performance Computing (HPC), er identificeret på videobåndet, som nu er i politiets varetægt.
Bæreren af nøglekortet betegnes som en mand af en anden etnisk oprindelse end dansk. Gerningsmændenes identitet er endnu ukendt.
Sløv efterforskningsstart
På trods af de lovende spor var politiet Ifølge Computerworlds kilder dog ikke hurtige til at iværksætte en efterforskning af sagen.
Hele tre dage gik der uden politiet reagerede synderligt på DTU's henvendelser.
Først da universitetet kontaktede PET, kom der skred i efterforskningen. Det skete helt præcist 20 minutter efter PET blev kontaktet.
Spekulationer om terroranvendelse
PET's indblanding i sagen samt supercomputerens mægtige regnekraft har sat visse dele af pressen i selvsving i spekulationer om de stjålne cpu-enheder skal bruges i terrorøjemed.
Spekulationerne har gået på, at computeren kan og har været brugt til at simulere kemiske og fysiske systemer såsom atomprøvesprængninger.
Men politiet afviser dog, at sporene umiddelbart fører i den retning.
Efterforskningsenheden ved Lyngby Politi afviser også indtil videre, at tyveriet af cpu-enhederne fører til Nordkorea, Iran eller andre steder, hvor der er embargo mod salg af den slags hardware.
Dyre dele
De stjålne dele anslås at have en værdi af omkring 50 millioner kroner. Og centeret for HPC har indkøbt nye dele hos Sun Microsystems til erstatning for de tabte enheder.
Men det er ikke kun delene, som er tabte. Også tabt arbejdsfortjeneste har været en vigtig brik i en hurtig fremskaffelse af 144 nye kerner.
"Forskerne kan jo ikke komme videre med deres projekter, og vores interne kalkuler viser med alt tydelighed, at vi bare skulle have nye dele så hurtigt som muligt. Brugerne af vores største supercomputer er jo 150 frontforskere, der samlet tjener omkring ti til 15 millioner kroner om måneden," siger centerleder for DTU's center for HPC, professor Henrik Madsen
I alt har DTU omkring 15.000 brugere inklusiv studerende af i alt fem supercomputere – nu kun fire.
Nogle af topforskerne har rykket projektet over på de andre supercomputere, hvilket ifølge Henrik Madsen går ud over de studerende.
Han forventer dog, at situationen bliver normaliseret igen meget snart, fordi de nye dele vil være på plads i slutningen af april, hvor den store supercomputer er klar til brug igen.
Softwareudvikling og problemløser
På grund af den præcision og hurtighed tyveriet er udført med, betegnes det dog af Henrik Madsen, som værende professionelt, da tyvene vidste hvad de gik efter og fik tyvekosterne med sig på kort tid.
"De 144 cpu-enheder kan bruges til både kommercielle formål og som problemløser i mere abstrakte problemstillinger," forklarer Henrik Madsen.
På DTU bruges supercomputeren blandt andet til at udvikle software, som kan bruges indenfor en 10-årig periode.
"Alt tyder jo på, at computerudviklingen går i retning af multi-kerne teknologier. Og vi har med - hvad man kunne kalde en 144-kerne computer - forsket i software til fremtidens computere," siger Henrik Madsen.
Han forklarer det med, at blandt andet Windows som vi kender det i dag, kan køre med dual-kerne, men det vil udvikle sig til langt mere i fremtiden.
På den måde vil centeret for HPC blandt andet have styresystemer og compiler extensions parat, når
Windows og Linux og anden software i en nær fremtid kan håndtere multikerne-teknologien. Eksempelvis er der med succes forsket i komplekse bankanalyser og medicinudvikling på DTU's supercomputere.
Udover softwareudvikling kan supercomputeren håndtere problemstillinger, som en almindelig pc overhovedet ikke kan løse.
"Lidt forsimplet så handler det om data, der skal flyttes hurtigt fra en cpu til en anden. Og med 484 gigabyte RAM har vi i supercomputeren den hukommelse, der skal til," siger Henrik Madsen.
Han forklarer, at problemløsningerne blandt andet kan bruges til design af fly og mønstergenkendelse.
Han ønsker dog ikke kommentere på om de stjålede enheder kan bruges til militære formål.
"Jeg vil ikke komme ind på spekulative anvendelser af delene," afslutter Henrik Madsen.
