Fremtiden for BI: Tilgængelig for alle

Tema: Business intelligence skal være tilgængelig for alle til alle tider og på alle enheder. Den sociale sektor og BI-producenterne er i gang.

En narkoman henter ikke sin metadon på afhentningsstedet. Det kan være, fordi han denne dag henter det et andet sted, men det kan personalet ikke se.

Hvis der bliver opsamlet data om dette, så vil det ofte ende i et centralt business intelligence-værktøj hos ledelsen, der så først derefter kan give ordrer ned i systemet, om hvorvidt behandlerne skal kontakte misbrugeren.

Men det vil ændre sig ifølge en analyse fra Gartner og direktør for Knowledge Lab på Syddansk Universitet Niels Henrik Helms.

"Før har man set virksomheden som en krop, hvor hjernen sidder i toppen. Hjernen har så trukket data ind fra arme, fødder og næse. I dag siger vi, at intelligensen er i hele kroppen. Det handler nu om at lave nogle netværk imellem de forskellige typer af intelligens," siger Niels Henrik Helms.

I eksemplet med narkomanen betyder det for eksempel, at personalet skal kunne se data fra de andre udleveringssteder om narkomanen og eventuelt trække nogle statistikker ud, der viser, om det er normalt, at han ikke henter sin metadon om torsdagen.

BI ud i organisationen og på PDA'en

Business intelligence (BI) skal altså ikke mere være et selvstændigt stykke software hos ledelsen, men noget der er til stede i hele organisationen altid og gerne på alle enheder.

Løsningerne er begyndt at dukke op, og efterspørgslen vil, ifølge analysehuset Gartner, stige dramatisk i løbet af i år.

Begrebet kaldes pervasive BI eller ambient BI. Der er uenighed om den præcise definition, men ofte indeholder det følgende karakteristika:

- Analyserne fra BI skal spredes til alle i organisationen, og alle skal modtage netop de informationer og analyser, de har brug for.

- BI skal integreres i andre applikationer. Medarbejderne skal have adgang til analyserne via de programmer, de bruger til daglig.

- BI skal være på alle enheder. Også mobiltelefoner og PDA'ere – og de skal modtage oplysninger automatisk og "på rette tid". For nogle kan det være sekundvis opdateringer. Ën sælger har måske bare brug for at se analyser for de kunder, der er inden for en halv times køretid.

- Det skal være muligt at dele informationer og analyser med eksterne partnere. For eksempel gennem webportaler.

Man skal dog være opmærksom på, at pervasive BI er et mudret begreb, og det i nogle tilfælde bliver brugt i andre sammenhænge.

BI bliver netværksorienteret

Niels Henrik Helms fortæller, at det centrale i nyere BI-løsninger er, at de bliver netværksorienterede.

"Vi var tidligere optaget af at finde og fastholde viden, men det blev ikke altid brugt. Nogle kaldte det digitale lossepladser. Nu får et team i en virksomhed får nogle værktøjer, der kan understøtte deres egne beslutninger. Det gør også, at de selv får mulighed for at søge efter mere information i disse digitale lossepladser," siger Niels Henrik Helms.

Samtidig giver systemerne også bedre mulighed for samarbejde, så analyser og data kan sendes til andre medarbejdere, der igen selv kan kombinere det med egne data.

Eksemplet med narkomanen er ikke hentet fra fiktionens verden. Virksomheden Team Online har udviklet Bosted Systemet til sociale institutioner, der både genererer nødvendig og lovpligtig dokumentation og sikrer vidensdeling.

Også mere traditionelle BI-producenter har fokus på "allestedsnærværende" teknologier, selvom producenterne har forskellige fokuspunkter.

For eksempel snakker den nordjyske BI-producent Targit om "BI til masserne", Cognos og Oracle har fokuseret på at gøre BI mobilt, mens opkomlingen QlikTech har lavet "QlikView for Communities", hvor leverandører og partnere via internettet kan blive lukket ind i BI-løsningen.

Også Business Objects' medstifter Bernard Liautaud talte om ambient BI i et nyligt interview med Computerworld.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest