It-ledere skal rekruttere i udlandet

Manglen på it-arbejdskraft tvinger virksomheder til at være endnu skarpere på outsourcing og rekruttering - blandt andet i udlandet. Topdanmarks it-direktør Søren Stevnsborg kender til udfordringerne med få besat de ledige poster.

Artikel top billede

Hos it-direktør i Topdanmark, Søren Stevnsborg, står it-projekterne i kø. Nu opfordrer han eksplicit medarbejderne til at foreslå venner og bekendte at søge til forsikringskoncernen. (Foto: Topdanmark)

Nyudvikling af skadebehandlingssystemet. Bedre it-understøttelse af forretningsområderne erhverv og industri. Og udvikling af næste generations systemer til understøttelse af liv-forretningen.

It-projekterne står i kø hos forsikringskoncernen Topdanmark, der netop har løsnet startskuddet til en rekrutteringskampagne, hvor målet er 30 nye medarbejdere til it-afdelingen.

Og det bliver en svær opgave, erkender it-direktør Søren Stevnsborg, der derfor har øget kreativiteten i rekrutteringsprocessen. Blandt andet opfordrer han medarbejderne til at foreslå Topdanmark som fremtidig arbejdsplads til venner og bekendte.

"Vi opfordrer medarbejderne i vores it-afdeling til at se sig om blandt venner og bekendte, om der er nogen, der alligevel er på vej væk fra deres nuværende job," siger Søren Stevnsborg.

Rekruttering i udlandet

Udover opfordringen til de nuværende ansatte skydes jobjagten også i gang som annoncekampagne i flere medier og på internettets jobbørser.

For Topdanmark er ikke den eneste danske virksomhed, der har sat kraftig fokus på at jagte it-specialister. En analyse fra IDC Nordic viste ved årsskiftet, at danske it-virksomheder og it-afdelinger savner it-personale. Der er brug for hele 6.200, hvis kabalen skal gå op, lød budskabet.

Ifølge it-brancheorganisationen under Dansk Industri, ITEK, rejser det en række udfordringer hos it-lederne, der er nødt til at tage flere værktøjer i brug i rekrutteringsprocessen.

De skal blandt andet mestre kunsten at rekruttere kompetencer i udlandet til stillinger i Danmark, fortæller fagleder John Sarborg Pedersen fra Dansk Industri. Opgaven er nemlig lidt vanskeligere.

"Du skal være i stand til at sikre, at man får fat i de rigtige personer, og at man har helt styr på processen med at identificere kompetencerne og køre interviewet," siger John Sarborg Pedersen.

Ukraine, Indien og Kina

ITEK har blandt andet indgået aftaler med rekrutteringsbureauer, der er i stand til at udpege talenter i eksempelvis Ukraine, Indien og Kina.

En anden mulighed for at imødegå manglen på jobansøgninger i postkassen er outsourcing. Men det er også en færdighed at mestre. Kunsten er nemlig at outsouce alt det, der ikke er kerneforretningen, og beholde aktiviteterne tæt på kerneforretningen.

"Det kræver et grundigt analysearbejde at afgrænse, hvad der er kerneforretningen," siger John Sarborg, der advarer mod at outsource kerneforretnings-aktiviteteter:

"Ryger kompetencerne ud, så er det et problem. Og det er klart, at vi en situation med mangle på it-medarbejdere i Danmark risikerer at komme tættere på at outsource kerneforretnings-aktiviteter," siger John Sarborg.

Top Danmark outsourcer også

Også Topdanmark benytter sig af outsourcing. Udviklingsprojekter lægges i Polen, der gøres brug af konsulenter til konkrete it-projekter, ligesom Topdanmark via Accenture får løst en konkrete opgaver i Manila.

Men outsourcing kræver stadig, at der er en masse hænder tilbage i Topdanmark hovedkvarteret i Ballerup.

"Systemerne er meget komplicerede og det kræver meget arbejde," siger Søren Stevnsborg.

Ifølge John Sarborg Pedersen fra Itek er der især mangel på it-specialister inden for specifikke områder som SAP eller embedded software.

"Det er især på de områder, at det strammer til," siger han.

Top Danmark går efter højtuddannede

I Top Danmarks jobjagt er det dog ikke en bestemt gruppe, der jagtes. For i virkeligheden spænder de efterspurgte kompetencer meget bredt.

"Vi savner medarbejdere både til arbejdet med mobilteknologi, pc'er og mainframe – så det er ret bredt," siger Søren Stevnsborg, der dog understreger, at han især går efter højtuddannede medarbejdere.

Forklaringen på Topdanmarks, at Topdanmark nu jagter 30 personer til den i forvejen 300-mands store it-afdeling er især, at Topdanmark i øjeblikket står over for store udfordringer med at få udviklet tredje generation af it-systemerne.

"Det koster en hel del kalorier," siger Søren Stevnsborg.

Strategien går nemlig ud på at få integreret systemerne i endnu højere grad. Selv om andengenerations-systemerne øgede fleksibiliteten, vokser forretningens krav til systemer, der kan integreres på kryds og tværs, og som ikke er tilknyttet en specifik jobfunktion.

Et af midlerne hedder service orienteret arkitektur (SOA), hvor Topdanmark allerede er i fuld gang med at lægge et integrationslag ovenpå de eksisterende systemer.

Blandt andet har afdelingen for skadesbehandling netop taget et nyt skadesystem i brug, der integrerer 60 forskellige systemer – og indtil videre er 80 procent af dem knyttet til systemet.

"I stedet for at medarbejderne skadesbehandlingsafdelingen skal ind i flere systemer for at behandle en skadesanmeldelse, kan medarbejderne nu gøre arbejdet færdigt i et hug," siger Søren Stevnsborg.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network