Københavns Universitet bør få en koncern-it-chef, der kan sætte en dagsorden. Sådan lyder det fra underdirektør i Rambøll Management Ejvind Jørgensen og formand for Dansk IT Lars Mathisen.
Københavns Universitet vil hellere koordinere end centralisere. Sådan lød det fra universitetets it-strategichef, da Computerworld spurgte ind til, hvad det vil gøre for at rette op på institutionens it-problemer.
Hovedansvaret skal ligge lokalt
I en rapport fra det Hong Kong-baserede konsulentbureau Global Learning Innovations opfordres universitetet til at ansætte en koncern-it-chef, der skal være en del af ledelsen og få direkte ledelsesansvar over for de it-ansatte og it-ressourcerne.
Men universitetet nøjes med en underdirektør, der hovedsageligt skal koordinere it-indsatsen i stedet for at lede den. Hovedansvaret for it skal ligge ude på de enkelte fakulteter.
"En leder uden it-mæssige kvalifikationer må gerne træffe it-beslutninger, men de skal gøre det inden for fornuftige rammer. Vi skal ikke gribe ind i muligheden for, at forskere kan vælge deres egne værktøjer. Det er helt vitalt," siger it-strategichefen.
Mangler licensen til at dræbe
Det undrer Ejvind Jørgensen, underdirektør i Rambøll Management. Han understreger, at han ikke kender den kommende underdirektørs præcise opgaver, og at der stadig kan være fornuft i at beholde nogle beslutninger lokalt.
Men generelt har organisationer brug for en leder, der kan skabe en fælles dagsorden.
"En koncern-it-chef har en legitim ret til at skubbe tingene i en fælles retning og skabe et fælles fodslag. En underdirektør med en koordinerende rolle lyder som en blød udgave. Han får sikkert ikke license to kill, når noget skal standardiseres," siger Ejvind Jørgensen.
Gør Notes dig lykkelig?
Han sammenligner situationen med, da den borgerlige regering trådte til. Da voldte de nye ændringer i ministeriernes opgaver store problemer, fordi ansatte i samme enhed pludselig brugte forskellige it-programmer. På samme måde kan en meget decentral tilgang låse universitetets struktur fast.
"På et universitet burde man kunne nå langt på især den nedre del af teknologistakken, infrastruktur, pc'ere og simple programmer. Bliver man mere lykkelige af at bruge Lotus Notes frem for Microsoft Outlook?" spørger han.
Lars Mathisen blev sidste år kåret som årets CIO for sit arbejde i Nykredit. Hans umiddelbare holdning er, at universitetet burde centralisere mere. Han synes, det virker "unormalt" at lave en reform uden en overordnet it-leder.
"Tendensen er, at det offentlige centraliserer it-driften for eksempel i Forsvarsministeriet. Og Den Digitale Taskforce foreslår forpligtende domænefællesskaber. Det mest normale ville have været en centralisering," siger Lars Mathiesen.
KU vil følge pendulet
Ejvind Jørgensen er enig, men tror, at det har været en "politisk" nødvendighed på universitetet stadig at bevare magt på de stærke fakulteter. Om fem år vil it-driften og it-beslutningerne i højere grad være centraliserede.
"Pendulet går mod en mere central og hård tilgang til at koordinere og ensrette. Men det gælder om at finde den rette balance, mellem hvilke beslutninger skal lægge ude i de enkelte forretningsområder, og hvilke skal ligge på corporate-niveau. I nogle virksomheder er pendulet begyndt at svinge tilbage," siger han.
