Overskud i fynsk katalog-hus ramt af udviklings-pris

Specialisten i automatisk katalogproduktion og e-handel, fynske Hedal Kruse Brohus, måtte sidste år se overskuddet falde på grund af omkostninger til udvikling af selskabets seneste produkt.

Hedal Kruse Brohus, der er specialister i automatisk katalogproduktion og e-handel, halede i 2006 det tredje millionoverskud hjem i træk. Overskuddet faldt med godt 300.000 kroner i forhold til året før, hvilket udviklingen af et nyt produkt får skylden for.

"Vi har netop lanceret vores nye softwareprodukt Hesehus 2:0, der samler katalogproduktion og e-handel i én modulopbygget løsning," siger Lars Hedal, administrerende direktør, Hedal Kruse Brohus.

Der er fremgang i markedet for kataloger og e-handel, og derfor forventer det fynske softwarehus, at omsætningsvæksten fortsætter, mens overskuddet ventes at blive på niveau med det i 2006.

Også videnregnskab

Medarbejder nummer 30 bliver ansat i løbet af de næste par måneder, og det er en fordobling af antallet af ansatte på to år.

I tillæg til årsregnskabet udarbejder Hedal Kruse Brohus hvert år et videnregnskab, hvor virksomheden blandt andet får kastet lys over, hvor tilfredse kunderne er.

"Kundetilfredsheden er fortsat høj, og det er dejligt at se. Vi har klare mål for væksten, men vi skal også være en sund virksomhed med tilfredse kunder," siger Lars Hedal.

Grossist og produktion

Kunderne er typisk større grossist- eller produktionsvirksomheder med en tung katalogproces og/eller behov for en e-handelsløsning. Blandt kunderne tæller firmaet Montana, Damixa, Kompan, Brødrene Dahl, Krea og FDM travel.

Hedal Kruse Brohus ejes af Lars Hedal, Mads Brohus, Jacob Kruse, 3C Venture og en række partnere på reklamebureauet Nørgård Mikkelsen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job