Computerworld mener: Danskerne er vilde med e-læring.
To ud af tre er positive over for at modtage softwarebaseret undervisning og hele 90 procent af dem, der allerede har prøvet det, synes godt om oplevelsen.
Det gør danskerne til et uhyre e-læringsparat folkefærd.
Danskernes fremadlænede holdning til e-læring er en styrke, som såvel politiske ledere som erhvervsledere bør benytte sig af.
E-læring kombinerer ny teknologi med nye undervisningsformer til et skræddersyet kompetenceløft, som den enkelte medarbejder eller borger kan bruge efter eget valg af tid, sted og tempo.
Livslang læring
Det er ganske enkelt en effektiv måde at realisere den nationale ambition om livslang uddannelse til alle – og samtidig spare penge.
Alene det offentlige kan ifølge en regeringsrapport fra Key2know spare op til én milliard kroner om året ved at bruge e-læring bedre.
Dertil kommer det private erhvervsliv, hvor besparelserne slår igennem på bundlinjen.
Samtidig bliver medarbejderne dygtigere – en velstandseffekt, vi mangler at sætte tal på.
E-læring kan også bidrage til at løfte danskernes digitale kompetencer – evnen til at arbejde, bruge og skabe med digitale værktøjer.
Mangler færdigheder
Ifølge Teknologisk Institut står 39 procent af danskerne i dag uden tilstrækkelige it-færdigheder til at klare sig i dagens digitale samfund.
Nye dynamiske netværksbaserede e-læringsmiljøer, som tager afsæt i virtuelle universer i stil med World of Warcraft eller Second Life, kan tilføre danskerne nye kompetencer inden for ledelse, innovation, sprog, markedsføring, økonomi, kundehåndtering og meget andet, og samtidig tilføre brugerne digitale kompetencer.
Danmark har kort og godt brug for e-læring, og danskerne er i den grad klar til det.
Desto mere paradoksalt at anvendelsen af e-læring er stagneret i erhvervslivet og faldet markant i de senere år i det offentlige.
Forklaringen handler hovedsageligt om politisk svigt.
I det offentlige mangler de e-læringshungrende medarbejdere konkrete e-læringstilbud, fordi de ikke er udviklet og indtænkt som et nøgleelement i de ansattes kompetenceudvikling.
I den private sektor har kun de største virksomheder skala til at få økonomi i de eksisterende e-læringstilbud – der mangler tilbud til de små virksomheder, som er konkurrencedygtige med traditionel analog klasseundervisning.
Vi har brug for en politisk indsats på begge områder. Danmark er et lille land med en stor offentlig sektor og mange små virksomheder.
Begge påkalder sig særlig politisk bevågenhed. Men på ingen af områderne har de hidtidige politiske tiltag været tilstrækkelige til at udbrede e-læringstilbud til alle danskere.
Videnskabsminister Helge Sander har ganske vist iværksat en stribe projekter, som sigter efter at fremme e-læring blandt de mindre danske virksomheder.
Begrænset effekt
Men satsningerne har haft karakter af eksperimenter, og effekten er begrænset.
Hvor kan vi i dag øjne næste generation e-læringsmiljøer, som realiserer det reelle undervisningspotentiale i netværksteknologien for den danske underskov af små virksomheder?
Hvis blot en fjerdedel af de offentlige besparelser, som e-læring kan frigive, blev investeret i et ambitiøst dansk nationalt e-læringsprojekt, ville Danmark hurtigt kunne opbygge måske verdens mest avancerede e-læringsmiljø.
Med en årlig investering på 250 millioner sparede kroner kunne regeringen kombinere state-of-the-art dansk pædagogik med cutting edge spilteknologi til globalt førende e-læringsløsninger – til glæde for den enkelte borger og gavn for den ganske danske velstand.
Trist, at vi stadig venter.
Nu er videnskabsministeren på vej med en ny national handlingsplan for e-læring.
Den tabte tid og det tabte kompetenceløft i de forgangne år kan vi ikke få tilbage.
Lad os håbe, at den nye plan har det nødvendige format og ambitionsniveau til at gøre en reel forskel i de kommende år.
