Tirsdagens aviser om it

Digital satsning øger aktivitet. Due Olsen dedikeres til ReSound-salg. Urealistiske løfter. Familiefirma vokser på internetauktioner. Logimatic i stærk vækst på forsvarsindustrien. 3G-kongen lover overskud. Et trin op ad rangstigen.

Digital satsning øger aktivitet

Nordjysk arkitektfirma bruger udelukkende computeren som tegnebræt, når der arbejdes med store projekter. "Vi mærker ikke noget til aktivitetsnedgang her i firmaet, og det hænger helt sikkert sammen med vores satsning på det digitale område," siger bygningskonstruktør Martin Larsen, der har stået for det nordjyske arkitektfirmas it-strategi. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Due Olsen dedikeres til ReSound-salg

GN sætter nu alle sejl for at få salget af høreapparatvirksomheden ReSound på plads. Salget til schweiziske Phonak er blevet bremset af de tyske monopolmyndigheder. Den nuværende koncernfinansdirektør Jens Due Olsen frigøres fra den daglige tjeneste og skal udelukkende koncentrere sig om den 15,5 milliarder kroner store handel med Phonak. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Urealistiske løfter

Lektor i datalogi kritiserer handelsskole for at love udenlandske studerende adgang til job, der er helt urealistiske. "Det er ikke realistisk at love selv dygtige danske studerende, at de umiddelbart efter at have afsluttet datamatikeruddannelsen er kvalificeret til eller kan få en lederstilling inden for udvikling af it-systemer," siger Georg Strøm, der er lektor i datalogi på Københavns Universitet. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Familiefirma vokser på internetauktioner

Den 34-årige iværksætter Ole P. Nielsen og hans far grundlagde Scanmarket for seks år siden i beskedne kontorlokaler oven på den lokale Fakta-butik i Solbjerg ved Århus. I dag beskægtiger firmaet 34 medarbejdere i Danmark, Tyskland, England og USA med auktioner over internettet. (Børsen)

Logimatic i stærk vækst på forsvarsindustrien

Logimatic Software har fået store ordrer i hus på levering af it til forsvarsindustrien. Logimatic leverer ERP-systemer og MARS-software, der er udviklet specielt til skibsværfter og anvendes til at styre processerne ved skibsbygning. Nu har Northrop Grumman Ship Systems, der er en division af den amerikanske industrigigant Northrop Grumman Corporation, meldt sig på banen. Ordren omfatter implementering af systemer på tre skibsværfter i USA, der hovedsagelig bygger militærskibe. (Børsen)

3G-kongen lover overskud

Inden for to-tre år vil den danske gren af mobilselskabet 3 begynde at tjene penge i Danmark, og det bliver i høj grad salget af data, der skal løfte forretningen. Sådan lyder meldingen fra 3's administrerende direktør Morten Chrisitiansen. (Børsen)

Et trin op ad rangstigen

Mobilselskabet M1 i Aalborg er nu landets femtestørste og fejrede i sidste uge placeringen med endnu en prissænkning. Selskabet åbnede i sommeren 2003 og blev ellers ikke spået mange overlevelseschancer. (Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra gavdi

    AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

    AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,