Hvor meget var det nu, jeg tjente i løn inklusive feriepenge sidste år? Og hvad fik jeg de to måneder, jeg var arbejdsløs?
Det kan tage tid at udfylde ansøgninger om for eksempel boligsikring eller friplads i dagtilbud, for der bliver ofte krævet detaljerede lønoplysninger.
Men det skal Skats nye indkomstregister gerne hjælpe på. Indkomstregistret er en del af det projekt, der også betyder, at danskernes skattekort bliver digitale.
Loven giver knaster
Kommunerne får adgang til det nye register med de fleste danskeres indkomstoplysninger fra den 1. januar 2008, og en lov forpligter kommunerne til at bruge oplysningerne.
"Vi er i gang med at se på, hvilke knaster der er, for at vi kan få en optimal udnyttelse af systemet," fortæller Pernille Jørgensen, der er projektleder for e-indkomstprojektet i KL – det tidligere Kommunernes Landsforening.
Knasterne handler om, at kommunerne i nogle tilfælde spørger om oplysninger, der ikke vil være en del af registret. Det er også et problem i de tilfælde, hvor kommuner spørger om aktuel indkomst, da et register naturligt virker bagudrettet.
KL og Økonomistyrelsen undersøger sammen disse knaster og vil forsøge at ændre love og regler, hvis de står i vejen for digitaliseringen.
KMD i gang på to fronter
Derefter vil styrelsen og kommuneforeningen lave materiale til kommunerne, der fortæller, hvordan kommunerne lettest udnytter registret, og hvilke krav de skal stille til it-leverandørerne.
Som kommunernes største leverandør giver registret sved på panden hos KMD. KMD er involveret i projektet på to fronter.
På den ene side skal KMD's systemer levere månedlige oplysninger til registret om løn og flere sociale ydelser.
På den anden side står KMD også for mange af de systemer, der skal trække oplysningerne.
"Udfordringen er, at der anvendes meget forskellige indkomstgrundlag," siger John Holck, produktmarkedschef for KMD.
Han forklarer dog, at KMD grundlæggende har styr på projektet, og at det nu blot er "hårdt arbejde" frem til oktober, hvor KMD's systemer går i pilottest.
Mulige millionbesparelser
KL fortæller, at der først regnes med besparelser på længere sigt. Økonomistyrelsen har i en forundersøgelse udregnet en besparelse på 180 millioner kroner ifølge KMD Magasinet.
Besparelsespotentialet har efterfølgende vist sig at være væsentligt lavere.
Pernille Jørgensen fra KL mener i øvrigt ikke, at der er nogle problemer i, at forholdsvis mange myndigheder får adgang til et centralt register.
"Kommunerne må kun anvende registret, hvis de har hjemmel til det – altså at der står i loven, at de må bruge det," forklarer hun.
