Der var en gang, hvor alle til venstre for den politiske midte stod for en stærk statsstyring, mens alle fra midten og ud mod det politiske højre advokerede for det nære samfund og borgernes frie valg.
Måske har jeg sovet i timen eller er på anden måde gået glip af skelsættende polvendinger, som har byttet højre om med venstre. For nu kan jeg ikke længere finde ud af det.
Regeringen centraliserer
Det forekommer mig, at regeringen med store og væsentlige tiltag på it-området nu centraliserer alle tiltag og dermed risikerer at kvæle det borgernære perspektiv i kommunerne, der jo er indgangen for borgerne til den offentlige service.
Centraliseringen gælder både i forhold til strategiarbejdet og i forhold til den praktiske implementering på Virk.dk, Borger.dk og flere andre større projekter.
Påvirker innovationen
Det er ikke dårligt med standarder og rammer, men jeg kan ikke undgå at blive lidt urolig for, hvordan de påvirker den brugerdrevne innovation.
Brugerdrevet innovation forudsætter næsten pr. definition, at den enkelte bruger både har mulighed for og plads til at komme med input, ideer og forslag.
Det forudsætter også, at projektlederne gider lytte til disse forslag, og det forudsætter mere end noget andet, at de ansvarlige lytter med respekt og forståelse til alle med seriøse indspark.
Borger.dk er et eksempel på en udmærket og nyttig ramme. Her anvender man f.eks. “personas” som en måde at lave et gennemsnit af en målgruppe, hvilket jeg uden problemer kan se det bekvemme i.
Kommunerne er meget forskellige
Men landets kommuner er meget forskellige, og dette perspektiv mangler i de centralt definerede “personas”.
Og man må ikke misbruge sine “personas”, for de er altså figurer i en modelverden og ikke levende mennesker.
“Personas” stiller for eksempel ikke mærkelige eller skæve forslag, de brokker sig ikke over dårlig behandling eller roser god behandling, og de kritiserer ikke nogen for at være for egenrådige.
Brugerdreven innovation handler jo netop om at tage rigtige mennesker og alle deres input med i udviklingen.
Når “personas” ikke længere anvendes som arbejdsredskab, men decideret anvendes som forklaring og som argumentation for en beslutning, er man gået for vidt. Så har bekvemmeligheden sejret over den brugerdrevne innovation, og det er stærkt bekymrende.
Mange eksempler
Der findes en række andre eksempler på, hvordan bekvemmeligheden ved at centralisere er mere eller mindre i åben kamp med både virkeligheden og de decentrale ideer.
Et af de seneste eksempler læste jeg i et svar fra en kommune om økonomirapporterne i relation til B103 (Beslutningsforslag til standardisering).
Heri svarer kommunen blandt andet:
“Det er især tydeligt, at skrivebordsarbejdet ikke stiller særlig skarpt på den kommunale sektor og virkelighed – selvom udmøntningen i meget høj grad foregår her. Vi kunne ønske, at man havde kanaliseret nogle af styrelsens ressourcer til at få den kommunale sektor mere inddraget til at kvalificere forarbejdet og beslutningsprocesserne.”
Udtalt mangel på brugerinvolvering
Dette citat rummer en meget præcis formulering af en udtalt mangel på brugerinvolvering, og det er endda “kun” på kommunalt plan.
Mange vil nok mene, at ægte brugerinddragelse reelt skal omfatte slutbrugere.
På mange måder er denne stærke centralisering i skarp kontrast til udviklingen i verden omkring os.
Her er den klare tendens faktisk decentralisering helt ud til brugerne – tænk f.eks. bare på web 2.0.
I Danmark har vi en ambition om at være blandt verdens stærkeste it-nationer, men hvis ikke vi holder op med at slå den brugerdrevne innovation ihjel med stærk centralisering i standardiseringens navn, så bliver det desværre nok ved visionen.
Kenny Munck er innovationsdirektør i EDB Gruppen.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
