ECall får en elektronisk enhed i bilen til at sende signal til alarmcentralen via mobilnettet, hvis man kører galt. Det kan betyde forskellen mellem liv og død for cirka fem danskere om året, vurderer Ulykkes Analyse Gruppen, der er en enhed under Odense Universitetshospital.
Computerworld kunne i går afsløre, at Færdselsstyrelsen og en række andre styrelser og organisationer alligevel fraråder den danske regering at gå med i projektet.
Færdselsstyrelsen hæfter sig ved, at en række andre europæiske lande heller ikke er med i aftalen. Årsagen er, at eCall simpelthen er for dyrt i forhold til, hvor mange liv det kan redde.
Ofrenes familier vil være uenige
En kynisk holdning mener Dan Jørgensen, medlem af den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet.
"Jeg tror ikke, ofrenes familier vil være enige i, at det er for dyrt," siger Dan Jørgensen.
"Det er bagstræberisk, at Danmark stadig ikke er med. Og det er uansvarligt, fordi der dør mennesker på de danske landeveje, som vi kunne redde," siger han.
Knap så skarpt udtrykker Anne E. Jensen, medlem af den liberale gruppe i Europa-Kommissionen, sig.
Hun havde også håbet, at Danmark ville gå fuldt med i samarbejdet, men hæfter sig ved, at det stadig tyder på, at Danmark vil indrette alarmcentralerne til eCall, selvom der ikke bliver noget krav om, at bilerne skal kunne bruge systemet.
"Jeg kunne godt forestille mig at eCall ligesom airbags bliver populært, fordi det giver en følelse af tryghed, og at det derfor ad frivillighedens vej gradvis bliver standard i nye biler," skriver hun i en mail til Computerworld.
Danmark er for lille til eCall
Hendes partifælles Karsten Nonbo (V), formand for færdselssikkerhedskommissionen, vil hverken erklære sig som tilhænger eller modstander af eCall, men han er dybt uenig med Dan Jørgensen i, at Danmark allerede burde være med.
"Vi har en lille geografisk størrelse, hvor du næsten ikke kan køre galt, uden der kommer et opkald, fordi der altid er vidner. Her har jeg ikke noget imod, at vi hænger lidt i bremsen og laver vores egen vurdering," siger han.
Færdselskommissionen har i sin handlingsplan vedtaget, at mulighederne i eCall skal vurderes. Alligevel forstår Karsten Nonbo godt Færdselsstyrelsens holdning om, at det måske er for dyrt, og han er "tilbøjelig til at give dem ret."
Hastighedsbegrænsninger er ikke sexede
Margrethe Auken er mere end tilbøjelig. Hun tilhører den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, der som de eneste stemte imod projektet.
Hun bryder sig ikke om muligheden for, at biler, der bliver koblet til GPS-udstyr, kan overvåges. Desuden er hun kritisk over for ideen om at løse trafikproblemer med teknik i stedet for hastighedsbekæmpelse.
"Frankrig fik meget store resultater med nye hastighedsgrænser. Det fik vi også i Danmark, da vi indførte de almindelige hastighedsbegrænsninger. Det er elementær viden, men det er klart, at det ikke er lige så sexet som det tekniske fikumdik," siger Margrethe Auken.
Hendes vigtigste argument er dog – ligesom Færdselsstyrelsen – at prisen er for høj i forhold til udbyttet.
"Jeg ville gerne være med, hvis det kostede en slik," siger hun.
