Red Hat Linux får topkarakter i sikkerhed

Red Hat Linux har fået papir på sit høje sikkerhedsniveau, der skal gøre softwaren mere tillokkende for offentlige kontorer.

Computerworld News Service: IBM har hjulpet med at hæve niveauet på Red Hat Linux, så det kunne få et nyt sikkerhedscertifikat.

"Med det nye certifikat er Red Hat Linux på niveau med Sun Microsystems Trusted Solaris styresystem," siger Dan Frye, som er vicedirektør for open systems hos IBM.

Dan Frye siger desuden, at der ikke findes nogen, der har et højere niveau af sikkerhedsfunktioner.

"Vi har indlagt LSPP-funktioner i Red Hat Linux 5, og det har vi gjort på EAL4-niveau," siger han.

De to forkortelser henviser til en skala, som bedømmer sikkerhedsniveauet på kommercielle produkter.

Skalaen hedder Common Criteria Evaluation and Validation Scheme for IT Security og er udviklet af det amerikanske, statsstøttede National Information Assurance Partnership.

Red Hat Linux har fået "karakteren" EAL4 udvidet med ALC_FLR.3 på IBM’s mainframe, System x, System p5 og eServer systemer.

Flere års udvikling

"Det er normalt ikke nødvendigt med så højt et sikkerhedsniveau til forretningsmæssige kontrakter, men det er obligatorisk for nogle offentlige institutioner som for eksempel det amerikanske forsvarsministerium," siger Dan Frye.

Linux var i forvejen nået op på EAL4-niveau, men det er første gang styresystemet har modtaget certifikatet Labeled Security Protection Profile (LSPP), som er møntet på adgangskontrol.

Linux's udviklere har arbejdet på at tilføje "SE Linux" adgangskontrol-egenskaber i flere år.

Kan bruges til følsomme opgaver

Udover LSPP har Red Hat Linux også fået sikkerhedscertifikatet Role Based Access Control Protection, hvilket også er bemærkelsesværdigt, meddeler Red Hat.

Dan Frye mener, at de nye certifikater er vigtige for hele open source-miljøet, fordi de beviser, at open source-software også kan bruges til meget følsomme it-opgaver.

Oversat af Ditte Thøgersen

Event: Computerworld Cloud & AI Festival

Digital transformation | Ballerup

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.500 it-professionelle, møde mere end 60 leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

16. & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S