Den hollandske kvinde, der solbadede ude i baghaven til sit rækkehus sidste sommer, havde næppe forestillet sig, at hun en overgang ville blive et af de mest sete klip på Youtube.
Som hun lå dér og slappede af, overvejede hun ikke, at hun kunne blive fotograferet af en satellit nogle hundrede kilometer over hende – i en skarphed, der var tilstrækkelig til, at man på Google Earth tydeligt kan konstatere, at hun var topløs (se selv nederst på siden).
Og tilsvarende; Alexander Chadwick forlod sit hjem i London om morgenen 7. juni 2005 med mobiltelefonen i lommen.
Han vidste ikke, at den selvsamme mobiltelefon, der normalt kun blev brugt til at tage grynede fotos ved festlige lejligheder, inden dagen var omme skulle levere de fotos, der fortalte seere lige fra BBC til CNN om effekten af terrorbomberne mod undergrundsbanen.
Den nye medievirkelighed
Sådan er den nye medievirkelighed; uden skala.
De samme informationer kan gå fra intimsfæren til global distribution, og det er stort set umuligt at forudsige, hvornår de spring i skala finder sted.
En bare nogenlunde begavet blogger kan gå fra at være nobody til at have stjernestatus, hvis han eller hun tilfældigvis befinder sig et usædvanligt og interessant sted.
I Bagdad for eksempel eller en egn ramt af naturkatastrofer.
Pludselig forandres de notater og billeder, der var tænkt som en hobby og rettet mod nogle få bekendte, til et massemedie med millioner af seere.
Gør medierne langt mere interessante
Obskure, overraskende, hjemmelavede eller direkte tilfældige optagelser er blevet en almindelig del af mediemixet, i takt med at blogs, YouTube og MySpace stjæler opmærksomhed fra de traditionelle big media.
Og jo, jeg synes også, det gør medierne langt mere interessante.
Det giver af og til et værdifuldt indblik i verdener, som ingen professionel journalist eller fotograf ville have kunnet skaffe os.
Eller det er simpelthen en fascinerende måde at se længere ind i privatsfæren end noget sladderblad kan nå – spændende!
Også grund til at passe på
Det er vældig underholdende at se andre, der pludselig bliver fanget under seværdige omstændigheder i det globale spotlight, men man skal ikke have ret meget på spil professionelt eller politisk, før man er nødt til at begynde at overveje, hvordan ens handlinger ville blive bedømt i et væsentligt større forum.
Jeg kan ikke tro, at Jyllands-Postens redaktører havde gjort sig klart, at de handlede i en så globaliseret sammenhæng, da de trykte Muhammed-tegningerne.
Lige som soldaterne, der morede sig med at tage billeder af den måde, de behandlede fangerne i Abu Ghraib, tydeligvis heller ikke gjorde sig klart, at de dermed lod hele verden kigge med.
Kan ramme os alle
Fremover vil flere og flere af os mærke den opmærksomhed, der i dag mest kommer de kendte og interessante til gode.
Andy Warhols profeti om, at alle i fremtiden vil være berømte i 15 minutter, vil i mange tilfælde ikke være noget, som personerne selv har ønsket.
Måske ligger de kompromitterende optagelser der allerede:
Video fra overvågningskameraer, gamle indlæg i nyhedsgrupper om emner, der var interessante at ytre sig om da man var ung, fotos fra pinlige fester på sites, der kun er ment for de nærmeste venner, ens samlede profil af søgninger på Google …
Vi er på. Mere og mere af det, vi gør, bliver registreret og gemt.
Vi er blevet skuespillere på en scene, men vi ved ikke, hvor mange tilskuere der er, hvornår stykket opføres, eller hvad det egentlig handler om.
Ikke desto mindre risikerer vi at spille hovedrollen.
Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
