Computerworld News Service: Nathan Zeldes er ledende it-ingeniør hos chip-giganten Intel, og han har sammen med sit hold blandt andet opdaget, at videns-arbejdere bruger omkring 20 timer om ugen på at læse og besvare e-mails – selvom en tredjedel af de e-mails, de modtager, er ligegyldige.
Værre endnu er det, at 70 procent af de modtagne e-mails bliver læst og behandlet indenfor seks minutter, og den gennemsnitlige medarbejder bliver afbrudt hver tredje minut.
"Når man skal skifte hurtigt mellem opgaver, mister man noget af sin kognitive orienteringsevne,” siger David Sward, der er en af Nathan Zeldes' kolleger.
Spilder seks timer om ugen
Resultatet er, at Intels medarbejdere spilder omkring seks timer om ugen.
Intels ledelse er interesseret i effektivitets-maksimering af medarbejdernes tid og er lydhør over for Nathan Zeldes ideer, så virksomheden indleder flere eksperimenter senere på året, som Nathan Zeldes kalder "beslutningsstøttet adfærdsændring."
For eksempel vil Intel afprøve et e-mailprogram, der skal sikre god e-mail opførsel, og derfor skrider ind, når en afsender overtræder virksomhedens e-mail-etikette.
Et eksempel kunne være, at man, hvis man vælger ”svar alle,” bliver spurgt, om man virkelig vil svare ALLE og bliver bedt om at markere de navne, man faktisk har behov for at sende mailen til.
Sluk emailen
Andre forsøg går ud på at lade medarbejderne slukke deres e-mail og instant messenger i perioder, der markeres med ordene ”stille-tid” eller at give dem en e-mail-fri dag i ugen, hvor de ikke forventes at svare på mails.
”Det har virkelig overrasket mig, hvor meget opmærksomhed det her har fået udenfor Intel,” siger Nathan Zeldes.
"Vi har modtaget opkald fra hundredvis af organisationer – der er tydeligvis et behov.”
Nathan Zeldes samarbejder med en håndfuld andre virksomheder for at udforske de mere radikale løsninger, men han insisterer på, at man ikke behøver et hold eksperter eller et million-budget for at skabe forbedringer.
”Det eneste det kræver, er en ledelse, der er villig til at gøre noget.”
Oversat af Ditte Thøgersen
