Få vil sørge for løn til offentligt ansatte

Økonomistyrelsen har kun modtaget ét enkelt tilbud om at stå for drift og udvikling af Statens Lønsystem.

Artikel top billede

Interessen for at stå med ansvaret for statsansattes løn og pension har ikke været været overvældende.

Det står klart efter budfristen på drift og udvikling af Statens Lønsystem fra 2009 er udløbet, og kun ét enkelt bud er nået frem til Økonomistyrelsen, der står for udbuddet. Ved sidste udbudsrunde bød tre virksomheder ind på ordren.

"Vi havde selvfølgelig gerne set lige så mange tilbud på opgaven denne gang, som der tidligere har været,” siger vicedirektør i Økonomistyrelsen, Henrik Pinholt.

Han glæder sig dog over, at buddet kommer fra giganten CSC i samarbejdet med Multidata, som han betegner som to af de stærke virksomheder indenfor lønområdet.

En gammel kending

Begge virksomheder blev i maj måned prækvalificerede til at byde på drift og udvikling af Statens Lønsystem, der beregner og udbetaler løn til alle statens ansatte og pensioner til tjenestemænd.

De resterende virksomheder, IBM, KMD og Silkeborg Data i konsortium med JN Data, har ikke fulgt op på prækvalifikationen.

Den ene del af udbudsamarbejdet er da også en gammel kending af Statens Lønsystem, da CSC allerede nu står for drift og udvikling af systemet. Den aftale udløber ved udgangen af 2008.

Beslutning uden tidspres

På trods af at CSC og Multidata er de eneste, der har budt ind på kontrakten, uddeler Økonomistyrelsen ingen garantier for, at de også ender med at kunne sætte deres underskrift på kontrakten med staten.

Økonomistyrelsen skal nemlig først vurdere, om tilbuddet lever op til de krav, styrelsen har til økonomi, kvalitet og leveringssikkerhed.

Hvornår den vurdering ligger klar, ved Henrik Pinholt ikke. Han understreger dog, at der er god tid til grundigt at vurdere de to virksomheders tilbud.

"Det jo først træde i kraft første januar 2009, så vi er ikke presset på tid. Vi har god tid til at vurdere på tilbudene og hvad, vi skal gøre," siger han.

Den nuværende aftale indbringer CSC i omegnen af 50 millioner kroner.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S