Microsoft frygter ikke muligt dansk OOXML-nej

Microsoft ser trods norsk nej og svensk skandale fortrøstningsfuldt frem til mandagens OOXML-afgørelse i Dansk Standard. "Processen fortsætter," lyder det fra selskabet.

Microsoft nedtoner konsekvenserne af et nej forud for, at Dansk Standards mandag endeligt skal tage stilling til, om organisationen vil anbefale dokumentformatet OOXML til ISO-standard.

Ifølge strategi-manager hos Microsoft, Jasper Bojsen, vil det ikke være en katastrofe, hvis Dansk Standard afviser formatet, ligesom det tidligere i dag skete i Norge.

"Norge har valgt at sige nej, men der følger en begrundelse med, som vi kan bruge i den videre proces," siger Jasper Bojsen, der er strategi-chef i Microsoft Danmark.

Nej giver mulighed for justering

Han mener ikke, at et norsk eller eventuelt dansk nej vil ødelægge processen.

Med et eventuelt nej vil følge en begrundelse, som ISO sammen med ECMA kan bruge til at justere formatet, så chancerne for en senere godkendelse vil stige.

Der er heller ikke nogen risiko for, at processen vil gå i stå. Et land som Tyskland har allerede sagt ja, fremhæver Jasper Bojsen.

"Internationalt tegner der sig allerede et billede af, at processen fortsætter. Allerede nu er der sat et møde op Geneve i februar, hvor man centralt forholder sig til alle indstillinger – både ja og nej – og begrundelserne," siger Jasper Bojsen.

Svensk pres "kedeligt sag"

Det svenske standardorgan sagde først på ugen ja til OOXML, men siden er det kommet frem, at flere medlemmer var blevet presset til at stemme for formatet.

Jasper Bojsen kalder sagen kedelig, men synes det er i orden, at processen nu gøres om.

"Man kan altid diskutere detaljerne. Men nu er der sået tvivl om afgørelsen fra den svenske standardiseringsorganisation, og det vigtigste er, at man kan have tillid til afgørelsen," siger Jasper Bojsen.

Jasper Bojsen ønsker ikke at give et bud på, hvorvidt den svenske skandale og Norges nej eventuelt skulle have påvirket de danske medlemmers afgørelse.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Admin By Request

    Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

    Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S