Toplederen kaster sultne blikke på it-afdelingen

CIO Summit: Virksomhedslederne vil have it-lederen til at bidrage til innovation, industrialisering og internationalisering. Ellers rykker det ikke.

Barcelona: Et fortsat behov for aggressive vækststrategier i virksomhederne får nu stadig flere topledere til at rette det sultne vækstblik mod it-afdelingen, som har gode forudsætninger for at blive morgendagens vækstkatalysator.

Således er mange topledere blevet opmærksom på web 2.0 og det potentiale, der kan ligge i de nye sociale netværk på innovationsfronten, ligesom de ser teknologien som en mulighed for at udnytte den globale markedsplads i endnu højere grad.

Det viser studier af virksomhedsledernes forventninger til it-lederen, som i dag blev præsenteret på Garners CIO Summit i Barcelona, hvor også et par danske virksomheder – blandt andre Coloplast – deltager.

"Der er igen en optimisme omkring, at it kan være med til at ændre virksomheden radikalt," siger vice president Mark Raskino med henvisning til den lave tillid til it, der kom i kølvandet på dotcom-boblens brist.

Netop i den periode har meget udvikling stået stille på it-fronten.

Ganske vist har it-lederne sænket omkostningerne og været med til at forbedre interne processer.

It skal ud på frontlinjen

Men der har været meget lidt udvikling på frontlinjen, som det var da e-handel havde sin helt store opblomstring i slutningen af 1990'erne.

Og måske heller ikke så underligt endda – det var jo trods alt første generationen, som er helt nødvendigt forudsætning for, at vi nu kan springe videre til anden generation.

"Dengang var bankerne ved at falde over hinanden for at være først til at give brugerne adgang til netbanker – og i det hele taget handlede det for virksomhederne om at tage fat i de produkter, de allerede havde og stille dem til rådighed på nettet," forklarer Mark Raskino.

Web 2.0 som redningskrans

Men nu er vi på vej mod næste generation, som ikke kunne udnyttes dengang, fordi der manglede kritisk masse.

I næste generation – døbt 2.0 i alskens sammenhænge – drejer det sig om at lukrere på det store potentiale, der ligger i dedikerede brugere og kunder.

"Web 2.0 kan blive den redningskrans, som CIO'en kaster til CEO'en, så CEO'en kan levere nye vækstresultater ved at hjælpe med at ændre forretningsmodellen," siger Mark Raskino.

Og det er forventningen fra toplederne, at it-lederne kan være med til at ændre forretningsmodellen. Ordet i sig selv – i hvert fald den engelske pendant 'business model' – vokser i udbredelse i en grad, så det tangerer hype.

It kan være alle vegne

Men bag hypen kan det have reel mening. It kan nemlig være allestedsnærværende.

It kan indgå i produkter og bruges til af fornemme trends og udviklinger.

Mark Raskino nævner et eksempel på en stilfuld lampe, der sagtens kan stå i en pæn stue, men som ikke bare er en lampe: Med små skift i farven gør den forbrugeren i stand til at se, om han bruger meget eller lidt strøm – vel at mærket set i forhold til elpriserne.

"Men læg mærke til – produktet er ikke en computer, men placeret præcis der, hvor forbrugeren bruger og ser det," siger han.

Han nævner også et andet eksempel på innovation, der har givet visse forsikringsselskaber helt nye muligheder for at taksere kunderne.

Ved hjælp af en lille boks i bilen kan de registrere brugerens køreadfærd og dermed beregne risici ud og præmier ud fra det.

Skal stadig sørge for effektivitet

Men innovation er ikke alt, som toplederen forventer af it-afdelingen.

Den fortsatte industrialisering og standardisering af it, som eksempelvis software som service (saas) er et udtryk for, vil fortsat være med til at nedringe omkostningerne til it.

Og der forventer topchefen, at it-lederen stadig kan være med.

"I dag kan man få en mindre serverpark leveret i en container – og det er da et tegn på, at it bliver en standardvare. Derfor skal it-lederen forholde sig til, om vedkommende skal se på nye alternativer til egne serverrum og egen infrastruktur," siger Mark Raskino.

Udnyttelse af global markedsplads

Et sidste element, som toplederne gerne vil have it-lederens hjælp til, er den fortsatte globalisering.

Rundt i verden er der 'blå oceaner' – markeder der bare venter på at blive mættet.

Men fortsat er mange virksomheder ikke gearet til en globaliseret markedsplads.

"Et hovedkvarter i USA, et mindre i Europa – og så et mindre antal salgskontorer rundt i verden, har været den typiske model for virksomhederne," forklarer Raskino, der vurderer, at det vil ændre sig:

"It skal gøre virksomhederne i stand til at åbne kontorer, hvor de nye markeder er – og for den sags skyld også lukke dem igen, hvis markedet ikke er der længere," siger Mark Raskino, der peger på, at globaliseringen vokser kraftigt:

"Som eksempel har væksten i handlen mellem Sydafrika og Brasilien vokset to-tre gange i løbet af det seneste år," siger Mark Raskino.

Og fællesnævneren – ja, den handler vel mest bare om, at it-afdelingen skal åbne døren og dufte verden omkring sig.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Aller Leisure A/S

    Erfaren softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

    Københavnsområdet

    Statens IT

    It-tekniker med Microsoft 365 erfaring

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Sales Coordinator

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS