En sommer, hvor regnen stod ned i stænger i hele juli.
Et skattetryk, der rammer de højeste indkomster hårdt – til trods for den borgerlige regerings skattestop. Og et sprog som er ualmindeligt svært for udenlandske tunger.
Alligevel er Danmark et attraktivt sted for udenlandske virksomheder – i hvert fald ifølge den sidste analyse fra The Economist Intelligence Unit, der placerer Danmark som det land i verden, der har det bedste forretningsmæssige miljø.
En af årsagerne til, at Danmark er attraktiv for udenlandske virksomheder, er, at højt uddannede medarbejdere er billige i drift sammenlignet med en række af de lande, som danskerne helst vil sammenligne sig med.
“Danmark kan fint konkurrere med lande som Sverige, USA og Schweiz,” siger Ole Frijs Madsen, chef for Invest In Denmark, den del af Udenrigsministeriet, der har til opgave at trække udenlandske virksomheder til landet.
Interessante akademikere
Som et eksempel peger han på, at en dansk ingeniør i gennemsnit havde en årsløn i 2006 på godt 120.000 amerikanske dollar, mens hans kolleger i Tyskland, Schweiz og Luxembourg fik mere i løn.
En schweizisk gennemsnitsløn for en ingeniør lå på 136.000 amerikanske dollar.
Ole Frijs Madsen peger tillige på, at danske akademikere har en række karakteristika, som gør dem interessante for udenlandske virksomheder.
De er som regel godt uddannede, innovative og i stand til at arbejde på tværs. Og dette er særligt attraktivt for virksomheder, der arbejder med informationsteknologi.
Ud af de virksomheder, som Invest In Denmark har trukket her til landet, ligger 46 procent i dette erhvervssegment.
Samme billede af den danske højtuddannede medarbejders kvalifikationer får man, hvis man for eksempel ringer til Dansk Industri.
Men hvis de højtuddannede danskere både er billige og dygtige, hvorfor er det så mere attraktivt for producenter af computerspil at slå sig ned i blandt andet den canadiske storby Montreal?
Umiddelbart springer det i øjnene, at ingeniører er billigere at aflønne i Canada, viser tallene fra Invest In Denmark. Den gennemsnitlige hyre for en canadisk ingeniør lå i omegnen af 104.000 dollar.
Problematisk løn
Men det kan næppe være hele forklaringen.
Som en række Computerworld-historier viste i sidste uge, er det ikke usædvanligt, at højtuddannede medarbejdere i denne branche har lavere løn end kolleger i andre brancher.
Et eksempel er den 33-årige civilingeniør David Rasmussen, der har arbejdet halvandet år hos spilfirmaet NDS Danmark.
“Jeg sagde op efter en periode med stress og en generel utilfredshed med lønnen. Jeg fik cirka 28.600 kroner inklusive pension om måneden til at begynde med og en lønforhøjelse på 700 kroner efter ét år, der ikke kunne forhandles,” siger han seks måneder efter, at han stoppede i sit første job som softwareudvikler hos NDS Danmark.
Han forklarer, at han normalt ikke lægger vægt på lønnen i et job, men hos NDS Danmark var den så lav efter første lønforhøjelse i forhold til hans tidligere studiekammerater i andre it-job, at det begyndte at blive “problematisk” at forsvare sin stilling.
Ifølge hans tidligere fagforening, Ingeniørerne i Danmark (IDA), ligger en vejledende startløn/minimalløn i 2007 for en civilingeniør på 31.200 kroner inklusive pension. I 2005 lå den på 29.100 kroner.
Til sammenligning får en nyuddannet skolelærer i den danske folkeskole 25.800 kroner om måneden, mens en konsulent i it-systemet SAP får mellem 50.000 og 100.000 kroner i månedsløn.
Aktiv støtte
Hvis man skal tro Janos Flösser, administrerende direktør for landets største producent af computerspil, IO Interactive, skal man kigge efter andre forklaringer på, at Danmark ikke er i stand til at tiltrække udenlandske producenter.
Han skønner, at Danmark kun råder over godt 4-500 medarbejdere med de nødvendige kompetencer. Mens en by som Montreal kan bryste sig af mere end 10 gange så mange af den type medarbejdere.
Ifølge ham er en af årsagerne, at branchen bliver støttet aktivt af myndighederne i Montreal. Ud over at udenlandsk arbejdskraft får skattelettelser i de første år i landet, får virksomhederne skattefradrag for alle medarbejdere med et vist niveau af teknologisk ekspertise.
Noget som Kim Andersen, formand for Folketingets Erhvervsudvalg og Venstres skattepolitiske ordfører, anser for umuligt med EU’s regler vendt mod konkurrenceforvridende adfærd, herunder støtte til danske producenter.
Kulturforskelle
Han vender sig lige som erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen mod specifik støtte til fordel for en branche.
Her peger man på, at branchen har fået særlige uddannelser til at levere medarbejdere med netop de kompetencer, som disse virksomheder har behov for.
Men ifølge Dansk Industri er producenterne lige som så mange andre virksomheder fanget i den fælde, at der er mangel på arbejdskraft, og specielt de højtuddannede og kreative.
Nok har Danmark en række positive træk, men den aktuelle mangel på medarbejdere gør det svært at realisere dette potentiale, påpeger chefkonsulent Hans Uldall-Poulsen fra Dansk Industri.
Og udenlandsk arbejdskraft er også svær at tiltrække, mener han. Her er det blandt andet de danske leveomkostninger, herunder skattetrykket, der tæller nedefter. Men også dansk kultur regnes som en barriere.
Særligt den danske humor er svær at greje for udlændinge, hvor hele 38 procent ifølge en Dansk Industri-undersøgelse mener, at den danske kultur er en barriere.
Faktisk viser en undersøgelse fra Dansk Industri, at Danmark taber kampen om de kloge hoveder.
OECD-tal fra 2006 viser, at udenlandsk arbejdskraft hellere vil til Schweiz eller Australien end til bundskraberlande som Danmark, Tyskland og Finland.
Så selv om danske medarbejdere er både dygtige, veluddannede og billige, er det ikke nok. Heller ikke for den danske computerspilbranche.
