Microsoft-dom sætter ny erhvervsdagsorden

ComputerViews: EF-domstolens dom over Microsoft tvinger alle dominerende virksomheder til at gå deres adfærd efter i sømmene. Men hvem er egentlig vinderne?

ComputerViews EF-domstolens klare afgørelse i sagen om Microsofts misbrug af sin markedsdominerende position sætter en ny dagsorden for virksomheder i hele Europa.

Dommen og de rekordstore bøder styrker EU-kommissionen, som kan bruge sejren til at tvinge virksomheder i mange andre brancher til at demontere konkurrencebarrierer.

Et oplagt eksempel er Apples musikmarkedsplads iTunes, som kun fungerer sammen med en iPod-afspiller.

En domstol i Frankrig har allerede erklæret kravet for misbrug af Apples dominerende position på markedet for mp3-musik.

Magtforskydning

Hvor aggressivt EU-kommissionen vil bruge sin sejr vil først vise sig i de kommende måneder.

I første omgang skal kommissionen og virksomhederne analysere implikationerne af magtforskydningen oven på dommen.

Microsofts tøven med at appellere dommen og lykønskninger til EU-kommissær Neelie Kroes med sejren illustrerer den juridiske chefstrateg Brad Smiths betænkeligheder ved at fortsætte krigen med en styrket kommission.

Omvendt nedtoner EU’s konkurrencekommissær Neelie Kroes magtforskydningen ved at omtale Microsoft-sagen som ”unik” sag – selv om dommen er principiel.

Det er ikke ukompliceret for Microsoft at anke afgørelsen.

Hvis det fører til et nyt nederlag med en supplerende rekordbøde – hvilket den klare dom gør sandsynligt – vil kommissionen blot blive styrket yderligere.

Samtidig ønsker Microsoft næppe, at kommissionen tager fat på resten af software-gigantens produktportefølje, hvilket en provokation kunne bidrage til – mens kommissionen kunne være fristet til at lade Microsoft være i fred for at bruge sejren som en magtfuld kølle i hånden over for andre virksomheder.

Rækker videre end it-branchen

Dommens perspektiver rækker langt ud over Microsoft og it-branchen.

Alene bødernes størrelse tvinger virksomheder i markedsdominerende positioner i alle brancher i hele Europa til at granske deres adfærd i den kommende tid.

Microsoft er en af verdens største virksomheder og kan absorbere gigantbøderne, men det vil mange andre virksomheder have vanskeligere ved.

Det er således det fremadrettede perspektiv, der er den væsentligste konsekvens af dommen.

Den falder – ironisk nok – alt for sent til at have stor betydning for den konkrete sag, som handler om Microsofts markedsføring af sin Mediaplayer sammen med Windows og uvilje til at give adgang til tekniske specifikationer, der gør det lettere for konkurrerende medieafspillere at tilpasse produktet til Microsofts styresystem.

For det første har Microsoft erobret markedet for medieafspillere i løbet af de ni år, retssagen har varet, hvilket i sig selv udstiller en kolossal svaghed ved konkurrencereguleringen af de europæiske markeder.

EU-kommissionen har ifølge EF-domstolen haft ret i sin kritik af Microsoft, lige siden kritikken den blev formuleret tilbage i 1998.

Alligevel har Microsoft i alle de år været i stand til at praktisere en konkurrenceforvridende adfærd på bekostning af andre virksomheder.

EU-kommissionen har med andre ord tydeligvis brug for mere handlekraft i form af stærkere juridiske kompetencer og økonomiske ressourcer for at omsætte sin sejr mod Microsoft til konkurrencemæssigt mere velfungerende markeder.

For det andet har Microsoft – om end ifølge kommissionen modstræbende og utilfredsstillende – i de senere år åbnet for adgang til de tekniske specifikationer, som gør det lettere for konkurrenterne at gøre deres produkter Microsoft-kompatible.

For det tredje står Microsoft selv med nye udfordringer.

Nye konkurrenter som Google stormer frem med konkurrerende produkter, som i vidt omfang er gratis – og stiller spørgsmålstegn ved relevansen af Microsofts pc-dominans. Hele markedet for de applikationer, som er Microsofts kerneprodukter, er i voldsom forandring.

Spørgsmålet er derfor hvor vidtrækkende implikationer dommen egentlig har for Microsoft.

De reelle vindere i sagen mod Microsoft er derfor måske først og fremmest fremtidens europæiske software-brugere, som kan se frem til en friere og stærkere konkurrence mellem flere virksomheder, der kappes om at give dem flere produkter at vælge imellem.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Jyske Bank

    Jyske Bank styrker tilstedeværelsen i København med indflytning i Glaskuben

    Jyske Bank er rykket ind i Glaskuben på Kalvebod Brygge, et markant byggeri i hjertet af København. Knap 1.000 arbejder her, heraf 200 i IT, med nye rammer for samarbejde, innovation og udvikling.

    Jyske Bank

    Software Udvikler - .NET/Cloud

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Business Cloud Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Software Developer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S