Hvor mange trådløse netværk er der i din opgang? To, tre eller 12?
I en almindelig etageejendom er det ikke ualmindeligt at finde fire, otte eller måske endda 12 trådløse netværk Parcelhuse, etagehuse, arbejdspladser og lufthavne er dækket af de trådløse netværk. Ja i storbyer verden over arbejder med planer om at dække store områder med trådløst internet.
Og sammen med teleselskaberne sendemaster til mobiltelefoni, er de fleste indbyggere i moderne metropoler badet i elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner og WiFi.
At strålerne kan kalde de store følelser frem, vidner debatten i Danmark sidst i 2003 om. Elever og forældre på skoler krævede teleselskabernes sendemaster fjernet fra bygninger i nærheden af skoler.
Tankevækkende
”Umiddelbart er det tankevækkende, at man i dag kan sende produkter på gaden uden at have testet dem for mulige langsigtede skadevirkninger,” siger Christoffer Johansen, overlæge fra Kræftens Bekæmpelse.
Dette står i skarp kontrast til den omfattende procedure, der går forud for, at en ny medicin kan blive sendt på gaden, pointerer han.
Efter den intense debat satte den danske regering penge af til undersøgelser af området. Ikke bare i Danmark men også i det store udland ser man undersøgelser af området.
I denne måned offentliggjorde man i England for eksempel en rapport, der samlede resultaterne af et større forskningsprogram finansieret af den britiske regering sammen med teleindustrien.
Det 11 millioner kroner dyre forskningsprogram udelukkede, at mobiltelefoni på kort sigt havde nogen effekt på et voksent menneskes hjerne eller celler.
Men usikkerheden lurer. For det første fordi kræft typisk udvikler sig over meget lang tid, og for det andet er mobiltelefoni og trådløse netværk i stor skala et forholdsvist nyt fænomen. Og ikke mindst fordi en lang række undersøgelser synes at give os forskellige resultater.
Forhøjet risiko
Sidste år gennemførte FN’s sundhedsorganisation WHO en undersøgelse af 1.500 patienter med kræft i hjernen.
Projektet hedder Interphone, og forskere fra en del af undersøgelsen offentliggjorde delresultater fra de nordiske lande og England.
Resultaterne viste, at der var en forhøjet risiko for denne form for kræft ved brug af mobiltelefoner i 10 år - netop på samme side af hovedet, hvor tumoren sad.
Men dette resultat var behæftet med usikkerhed, som en repræsentant for Interphone udtalte overfor avisen International Herald Tribune den 23. september i år.
Alligevel lurer mistilliden til specielt de mange undersøgelser, som er finansieret af teleindustrien.
”Vi står med et paradoks. På den ene side vil vi gerne have, at industrien undersøger, om deres produkter er farlige, inden de bliver sat til salg. Det er rigtig fornuftigt. På den anden side er vi ikke tilfredse med, at industrien betaler for, at der bliver forsket i effekterne af deres produkter,” siger Christoffer Johansen.
Ifølge ham er den eneste måde at tackle dette paradoks er at sætte vandtætte skotter op mellem industrien og forskerne.
”Vi gør det på en måde, så industrien ikke på nogen måde kan blande sig i den videnskabelige proces. Selvfølgelig får de at vide, at vi arbejder på sagen. Men det er det,” siger Christoffer Johansen.
Først når resultaterne er antaget til offentliggørelse i et videnskabeligt tidsskrift, hvor det ikke er muligt at ændre i teksten, får industrien adgang til undersøgelsernes resultater.
Afgørende firewall
”Det er helt afgørende, at der er en firewall mellem dem og os,” pointerer han og fortsætter:
"Men vi må også fremlægge regnskaber, så alle kan se, hvad midlerne er anvendt til og - hvis nødvendigt - må forskerne tilbyde adgang til de orignale data, der er indsamlet, så kan enhver se, hvad resultaterne bygger på."
Hvis Christoffer Johansen selv skal træde et skridt tilbage for at give et billede af, hvad forskningsresultaterne fortæller brugerne i dag, så er der ingen problemer med de elektromagnetiske felter fra trådløse netværk eller antenner på et tag.
Et trådløst netværk ligger ifølge ham typisk i omegnen af 10.000 gange lavere end de officielle grænseværdier.
Det store spørgsmål er, hvad der sker, når man sætter en mobiltelefon op til øret. Her er effekten 4.000 gange større end ved en sendemast på et tag.
”Vi har ingen indikationer på, at mobiltelefoner udgør et stort problem for at udvikle kræftsygdomme. Men vi ved ikke meget om, hvilke andre sygdomme der kan være. Og vi ved ikke meget om, hvad det betyder for børn og unge,” siger Christoffer Johansen.
