Indrømmet! – jeg har et idol. Han er nok ikke lige det, de fleste forbinder med et idol, men stod det til mig, burde alle, der arbejder med innovation, ære og respektere denne mand.
Lad mig fortælle en historie: “Ude på landet var der en gammel gård, og i den var der en gammel herremand, som havde to sønner, der var så vittige, at det halve var nok …”
Sådan indledes eventyret om Klods-Hans og hans færd mod prinsessen og det halve kongerige. Og jeg vil påstå, at historien på mange måder fortæller om det at være innovativ og ikke mindst om, hvordan det er at være innovativ i en traditionel organisation. Dermed kandiderer H.C. Andersen også til at være en af Danmarks tidligste innovationsforskere.
Klods-Hans var jo lidt af en særling og blev ikke rigtigt regnet for noget af nogen. Ikke engang hans egen far troede på den arme knægt. Og mens de andre brødre fik fine heste og klæder, måtte Klods-Hans tage til takke med en ged og sine træsko. Men Klods-Hans trodser som bekendt det hele og bliver til sidst den, der faktisk får prinsessen for næsen af alle de andre fine bejlere.
Du bliver som innovationsansvarlig netop ofte betragtet som lidt af en Klods-Hans, altså som en særling blandt kolleger, og derfor det kan være svært at finde sin rolle i de traditionelle organisationer. Det er både hårdt arbejde og til tider svære kår at være innovationsansvarlig – sådan er Klods-Hans’ lod nu en gang.
Første skridt er dog at erkende, at det er den rolle, man spiller. Hvis man tror, at man som innovationsfrontløber automatisk er interessant for alle andre, er man naiv – de synes nemlig for det meste, at man lugter af død krage.
Og nu vinder Klods-Hans jo heller ikke prinsessen, fordi han er klogere, rigere eller hurtigere. Nej, det eneste våben, som Klods-Hans for alvor har i sin magt, er innovation. Han tager det, han finder på vejen – og bruger sine kreative evner til at opnå et fantastisk resultat.
At vinde en prinsesse med en træsko, lidt mudder og en død krage kræver vist mere kreativitet, end de fleste kan mønstre, men omvendt er kreativiteten ikke nok. Selv Klods-Hans havde brug for produkterne. Innovation hos Klods-Hans opstår, når hans skøre indfald transformeres til de mindst lige så skøre produkter – se det er innovation.
Det bedste ved historien er, at Klods-Hans trods de ringe kår og de mange kvaler aldrig nogensinde mistede troen på, at det kunne lade sig gøre. Jeg tror, at netop den ukuelige optimisme, og troen på at det nok skal gå, er livsnødvendig for alle, der arbejder med innovation. Mister man optimismen, mister man også troen og med den lysten og ‘drivet’ til at tænke innovativt.
Livet som Klods-Hans er hårdt, men faktisk også fantastisk sjovt. Hver gang det går særligt meget op ad bakke, tænker jeg på mit idol – og enden på hans historie. Han var også bagud i alle mellemregningerne, men når det endelige resultat blev gjort op, var det ham, der stod med prinsessen og det halve kongerige.
For at blive glad for at være Klods-Hans, må man altså først erkende, at det er den rolle, man spiller. Hvis man tror, at man er en af de fine brødre, bliver man slemt skuffet, og det tror jeg dræber innovationen hurtigere, end nogen kan nå at sige: Halehøj – Her kommer jeg!
Kenny Munck er innovationsdirektør i EDB Gruppen.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
