Dels er dansk det sprog, som jeg nu en gang er vokset op med.
Og så har det jo også den fordel, at når man rejser bare lidt uden for de store chartermål, ja, så virker dansk nærmest som et hemmeligt kodesprog, når man vil udveksle fortrolige meninger om maden, vinen eller tjenerne. Jo, alt i alt er jeg vel meget godt tilfreds med at kunne tale det danske sprog.
Men der er også noget ved det danske sprog, der virkelig får mig til at krumme tæer: At alt partout skal ind i et skab!.
Innovationen går heldigvis fri
Én ting er, at det, der rent faktisk er skabe, skal ende på skab – køleskab, fryseskab, garderobeskab – den slags kan jeg acceptere.
Men det er som om, at alle ord – også dem uden nogen som helst relation til skabe – også skal proppes ind i det danske skab: Ægteskab, venskab, fjendskab, partnerskab, makkerskab, faderskab – ja sågar regnskab.
Nu er det ingen hemmelighed, at jeg arbejder med innovation.
Og til min store lettelse er der tilsyneladende endnu ingen, der har forsøgt sig med at sætte innovation eller kreativitet i skab.
I hvert fald er der endnu ingen hits i Google.
Men jeg blev nervefrustreret, da jeg forleden læste en artikel om, hvordan mentorbegrebet havde udviklet sig fra at være en god ide, over til at blive et ‘buzzword’ for nu tilsyneladende at være noget ligegyldigt på linie med så meget andet.
Her brugte forfatteren ordet ‘mentorskab’ – arrg.
Og så ind i skabet med ham
Historien om Mentor er som bekendt, at han var en god ven til Odysseus. Da Odysseus drog af sted til den Trojanske krig, efterlod han sin søn Telemakos til Mentor, som lovede at lære ham alt, hvad han vidste om livet i Odysseus’ fravær.
Hvordan Mentor som god ven og rådgiver gik fra at have et ædelt mål til pludselig at havne i et dansk skab, er mig fuldstændigt ubegribeligt.
Måske er det bare sådan, at nye ting og begreber har en livscyklus, hvor de starter som begreber med et ædelt formål, som på ‘fødselstidspunktet’ primært forstås af dem, der har opfundet det.
Med tiden kommer flere og flere til at anvende og forstå begrebet – og til sidst, når alle har forstået, hvad det handler om, sættes det i et skab. For så ved vi, hvor vi har det.
Jeg er jo ikke sprogforsker. Men man hører ofte, at ‘det danske sprog er fattigt’, og måske er en af årsagerne til denne påståede fattigdom, at vi ikke gider spilde tiden med at skabe nuancer.
Så er alle jo med
Når vi har forstået – eller mener at have forstået – hvad sagerne handler om, så propper vi det bare ind i skabet – så er alle med.
Heldigvis tyder det på, at jeg kan få lov at arbejde videre med innovation lidt endnu i fred for irriterende sprogovergreb. Innovation og kreativitet handler jo netop om, at ‘tænke ud af skabet’.
Og alene på den baggrund håber jeg virkelig, at jeg ikke uforvarende kommer til at åbne et ‘innovatorskab’. Jeg får kuldegysninger bare ved tanken.
Og hvis det skulle ske, så lover jeg, at jeg bliver den første til at springe ud af det skab.
Kenny Munck er innovationsdirektør i EDB Gruppen.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
