Læs også: Datingbesøg i arbejdstiden kostede jobbet
Teknologien giver nye og billige måder at kontrollere de ansatte på.
Videoovervågning, GPS-sendere og elektronisk registrering af email-kommunikation og internetanvendelse.
Mulighederne er mange, men de danske arbejdsmarkedsparter søger at undgå de værste udskejelser.
Danske fagforeninger melder dog om mange henvendelser, da folk er usikre på reglerne om overvågning.
Mange henvendelser om videoovervågning
I fagforeningen HK Handel, der har over 80.000 medlemmer, melder faglig sekretær Bjarne Petersen om mange henvendelser fra medlemmerne om overvågning og registrering.
”Vi får en masse henvendelser fra medlemmer, der føler, at overvågningen er krænkende på den ene eller anden måde,” siger Bjarne Petersen.
Den samme melding kommer fra fagforeningen NNF, der organiserer ansatte i levnedsmiddelindustrien.
”Vi oplever i de her år, at flere og flere virksomheder benytter videoovervågning på lagre, i produktionen og andre steder. Nogle ansatte føler sig intimideret af videoovervågningen. De henvender sig til os for at høre hvad virksomheden kan tillade sig og hvor grænsen går for overvågningen,” beretter forbundssekretær Tage Arentoft fra NNF.
Reglerne for videoovervågning siger, at ansatte har krav på at få at vide, hvilke områder der er overvåget.
Anvendelsen skal også være sagligt begrundet. Det er den ikke altid, ifølge Bjarne Petersen.
”Der skal være et sagligt begrundet formål for videoovervågningen. Det skal forhindre svind, vold, røveri og tyveri. Den må kun bruges til det. Det skal ikke bruges til at kontrollere om de ansatte er effektive. Vi oplever, at overvågningen bliver brugt usagligt,” siger Bjarne Petersen.
Arbejdsgiver fulgte kvindelig medarbejder
Som eksempel nævner han en sag om en ung kvinde i en Matas-butik på Amagertorv i København.
”Arbejdsgiveren ringede op fra sin bopæl i Hobro og fortalte, at nu skulle hun ikke stå og sminke sig i forretningen. Han fortalte hende, at han havde fulgt hende i tre kvarter på overvågningskameraerne,” siger Bjarne Petersen.
Kvinden blev overrasket over, at arbejdsgiveren havde observeret hende i så lang tid og fik det dårligt, hvorefter hun gik hjem.
Dagen efter blev hun fyret.
Hun var sygemeldt i en længere periode og har været til psykolog. Sagen kom i Arbejdsretten og arbejdsgiveren fik en bøde på kr. 50.000.
Selvbeherskelse for ikke at misbruge overvågningen
Bjarne Petersen mener, at overvågningen kan krænke de ansatte.
”Det kan være noget banalt, som at folk piller næse et sted, hvor de troede, at der ikke er overvågning,” siger Bjarne Petersen.
Han erkender, at arbejdsgiverne ikke er interesseret i den slags, men ser en stor fristelse i selve overvågningsmulighederne for en arbejdsgiver.
”Det kræver stor selvbeherskelse for en arbejdsgiver ikke at anvende overvågningen til at kontrollere, hvor lang pause de ansatte holder. Vi har en konkret sag i gang, hvor tv-overvågning blev anvendt til at kontrollere om medarbejderne mødte til tiden. Den slags anvendelse mener vi ikke er sagligt begrundet,” siger Bjarne Petersen.
Ifølge Marianne Andersen fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, overholder langt de fleste arbejdsgivere aftalen om, at overvågningen skal være sagligt begrundet.
”Formålet er at sikre imod tyveri og overfald. Det er ikke for at overvåge medarbejderne i alt, hvad de foretager sig. Folk har andet at lave end at sidde og se på deres ansatte. Det har de ikke tid til det. Overvågningen kan anvendes efter konstatering af svind eller ved tyveri og røveri,” siger Marianne Andersen.
Henvendelser bliver ikke til sager
Det er da heller ikke så mange egentlige sager, som HK Handel har haft om uretmæssig brug af overvågning.
”Vi har da haft nogle enkelte sager. Det er dog sjældent, at henvendelserne bliver til egentlige sager,” siger Bjarne Petersen.
Ifølge Bjarne Petersen vil de ansatte ofte ikke konfrontere arbejdsgiveren:
”Vi fik en henvendelse fra en fyr, der var blevet fyret af et supermarked. Årsagen var, at han skulle på toilettet, og derfor bad en kollega om at passe kassen i fem minutter.
Da han vendte tilbage fra toilettet, blev han kaldt ind på kontoret.
Her fik han at vide, at han havde forbrudt sig imod kassereglementet. Han måtte ikke lade en anden passe hans kasse. Lederen havde set det på video.
Medlemmet spurgte os, om man må anvende overvågningen til det. Det må man ikke, men medlemmet ønskede ikke at gå videre med sagen. Jeg har jo overtrådt reglerne, sagde han.”
GPS-sendere til kontrol af sælgere
Den nye teknologi som GPS giver nye muligheder for overvågning.
GPS-modtageren kan udbygges, så den kan sende oplysninger via mobilnettet om hvor GPS-modtageren er.
”Vi får et stigende antal henvendelser fra sælgere, hvis biler er udstyret med GPS. Nogle arbejdsgivere får installeret en ekstra sporingsenhed i GPS'en, så man kan aflæse hvor medarbejderen har været.
Vi havde en sælger, der til en medarbejdersamtale blev spurgt, hvad han havde lavet den 27. maj på Strandvejen.
Arbejdsgiveren fortalte, at han kunne se, at sælgeren havde holdt på Strandvejen i tre kvarter. Arbejdsgiveren bemærkede, at det var et smukt område ned til vandet, men at der ikke var nogen butikker i nærheden,” fortæller Bjarne Petersen.
Den oplevelse har blandt andet fået HK til at indlede forhandlinger med arbejdsgiversiden om regler for GPS-sporing. Bjarne Petersen forventer, at en aftale om GPS-overvågning kommer i stand i løbet af efteråret.
Aftale om overvågning
LO og DA indgik den 24. april 2001 en aftale om kontrolforanstaltninger.
I aftalen står blandt andet, at ”Arbejdsgiveren kan i medfør af ledelsesretten og under iagttagelse af bestemmelserne i de kollektive overenskomster iværksætte kontrolforanstaltninger. Kontrolforanstaltninger skal være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål; de må ikke være krænkende over for lønmodtagerne, og de må ikke forvolde lønmodtagerne tab eller nævneværdige ulemper.”
”Arbejdsgiveren skal underrette lønmodtagerne om nye kontrolforanstaltninger senest to uger inden de iværksættes.”
