Politiske partier flopper totalt på Google

Folketingsvalg 2007: De politiske partiers hjemmesider er usynlige på Google, viser en analyse, søgemaskinefirmaet Notabene.net har lavet for Computerworld.

Artikel top billede

Politiske partiers hjemmesider er usynlige på Google.

Det viser en analyse, søgemaskinefirmaet Notabene.net har lavet for Computerworld.

"Det er bestemt ikke en overdrivelse at sige, at partierne flopper på Google," siger søgemaskine-ekspert Christian Kongsted fra Notabene.net.

I synlighedsanalysen er udvalgt 100 ord, som dækker de fleste af de temaer, som kunne blive nøgleord i en kommende valgkamp.

Det er blandt andet ord som velfærd, skattestop, rygepolitik, lukkedage, ældrepleje, topskat, efterløn, boligpolitik og dyrevelfærd.

Analysen viser, hvor mange Top10-placeringer på Google hvert partis hjemmeside opnår ud fra de 100 udvalgte ord.

Gået tilbage

Der er kun 3 politiske partier, som er i top 50 i analysen.

SF klarer sig bedst med 18 top-10-placeringer. På anden- og tredjepladsen kommer henholdsvis Socialdemokraterne med 7 topplaceringer og Det Konservative Folkeparti 3 topplaceringer.

Christian Kongsted er overrasket over, at partierne er så dårligt repræsenteret.

"Analysen viser klart, at de politiske partier ikke er til stede, når vælgerne søger efter politisk baggrundsinformation på nettet, men bliver slået af sites som Wikipedia og leksikon.org.," siger han.

Han forklarer, at partierne går glip af kontakten til vælgerne i en situation, hvor de selv søger information og dermed meget motiverede for at få mere at vide om emnet.

Han er især overrasket over at det ligefrem er gået tilbage for partierne.

Mens den nye analyse fra denne måned, viser at der var tre partier i top-halvtreds, var der 5 partier i en tilsvarende analyse fra maj-måned.

Partierne er dermed sakket bagud i forhold til andre sites siden maj.

"For at klare sig bedre i søgemaskinerne bør partierne optimere strukturen på det enkelte site, så de bliver bygget op omkring de nøgleord, de gerne vil findes på i søgemaskinerne," siger han.

Desuden forklarer eksperten, at der på flere af partiernes sites er en række tekniske barrierer, som gør livet surt for søgemaskinerne og betyder, at de har svært ved at kortlægge alle afkroge af et site.

"Hvis disse barrierer bliver fjernet, vil det være lettere at opnå gode placeringer i for eksempel Google,” siger han.

Partierne, der opnåede en placering

1. SF
2. Socialdemokraterne
3. Det Konservative Folkeparti
4. Dansk Folkeparti

Kilde: Synlighedsanalyse på Google lavet af Notabene.net for Computerworld.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S