Bil-gigant: Software-baserede biler er fremtiden

Et af verdens største bil-selskaber satser for alvor på software-udvikling. Målet er den selvstyrende bil.

Artikel top billede

Måske bliver denne Saab 9x en dag selvstyrende.

Computerworld News Service: Software og ny it-tænkning skal være med til at føre bilbranchen ind i fremtiden.

Sådan lyder det fra det amerikanske bil-selskab General Motors, der blandt andet står bag bilmærker som Saab, Chevrolet, Daewoo, Opel, Cadillac og Chrysler

Historisk set har bilproducenterne fokuseret på design og mekaniske nyskabelser, og GM mener, at softwarens rolle været undervurderet.

Den ny strategi er rettet mod "et nyt DNA for biler", hvor software og elektronik skal ændre konceptet for bildesign.

Flere softwarefolk

Det vil betyde, at GM vil udvide antallet af softwareingeniører i medarbejderstaben betragteligt.

"Når vi taler om det ny DNA, taler vi om at skifte fra biler med forbrændingsmotorer til eldrevne," siger Robert Baillargeon fra GMs forsknings- og udviklingsafdeling. ¨

"Hvis vi skal videre med hensyn til det mekaniske, så handler det om, at elektroniske systemer overtager både styringen og bevægelsen af hjulene. Det betyder at alt vil ændre sig - lige fra hvordan vi bygger, hvordan vi servicerer og hvordan vi sælger dem," siger han.

I sit indlæg ved IBMs center for avancerede studiers konference i Toronto, sagde Robert Baillargeon, at GMs tiltag forhåbentlig vil være et skridt i den rigtige retning, når det handler om at tackle morgendagens udfordringer, så som lavere produktionspriser, anvendelse af bæredygtig energi, miljøbelastning, trafiksikkerhed, trafikpropper og prisbillighed.

Skal forbindes indbyrdes

"GM vil udover opfattelsen af, at enhver bil på vejen er et stand-alone-projekt. Fremover bliver de indbyrdes forbundet, med hinanden og med vejen og terrænet omkring dem," sagde han.

Det er her udviklingen af ny teknologi via software og elektronisk design kommer i spil.

"Når vi talte om en platform, mente vi bilens fysiske chassis. Nu taler vi om en software platform, der går langt videre end det. Det giver mulighed for en stor mangfoldighed i form af programmer og de steder, vi anvender dem i bilerne," siger Robert Baillargeon.

Skal være "intelligente"

Ideelt set, siger han, kan GM lære bilerne, hvordan de skal føle og bemærke, hvad der sker på landevejen. Men for at være effektivt, skal systemet arbejde sammen med de andre biler på vejen. Han viste en computersimuleret video, hvor bilerne kommunikerede med hinanden og trafikforholdene.

"Ville det ikke være rart, hvis bilerne foran dig kunne sende besked om, at der for eksempel er isglat, kø eller trafikuheld forude?," spurgte han.

Det typiske system vil i fremtiden have mere end en funktion.

Der vil være fire eller fem elektroniske kontrolenheder, der arbejder sammen i et netværk, hvor de udfører en fælles funktion.

Et andet eksempel er, at systemet vil være i stand til at regne ud, hvad en bestemt tur vil koste.

Mål: Biler skal styre sig selv
Men det ultimative mål er, at få bilerne til at styre selv.

Med en kombination af GPS, digitale vejkort, 360 graders overvågning og bil-til-bil komunikation, kan dette blive muligt, mener GM.

Det næste skridt i "kør mig derhen" er, at få udviklet algoritmer og elektroniske styringer, der kan gøre din bil til din privatchauffør, siger Robert Baillargeon.

Oversat af Bo Madsen.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job