Gnutella2
Et nyt fildelingsprogram, Shareaza, som benytter sin egen protokol, lover bedre muligheder for søgning. Med Shareazas bagvedliggende protokol skulle det være muligt - i hvert fald i teorien - at kunne søge på det samlede netværks ressourcer. Det er ikke muligt på dagens eksisterende Gnutella-netværk, som benyttes af klienterne BearShare, Morpheus, LimeWire og andre.
At finde filer på Gnutella-netværket er ligesom at kaste en line i havet. Det, man fanger, skal befinde sig i en vis nærhed af krogen, og under alle omstændigheder er der tale om et ret vilkårligt udvalg af filer, man kan nå på denne måde.
Når forbindelsen til netværket etableres, altså når brugeren starter klientprogrammet, forbindes man med en række vilkårlige andre noder i netværket.
Når man derefter søger efter en fil på netværket, søger man faktisk i omegnen af de noder, som ens klient er forbundet med. For ikke at oversvømme netværket med beskeder, er man nødt til at sætte en øvre grænse for, hvor mange gange, en forespørgsel kan sendes videre.
Det betyder reelt, at man søger i cirkler omkring de noder i netværket, som man tilfældigvis er forbundet til.
Den protokol, som Shareaza benytter, prøver at tage højde for disse forhold. Protokollen er i lighed med programmet et en-mands-projekt, udviklet af programmøren Micheal Stokes. Navnet, Gnutella2, kan lyde som en officiel videreudvikling, men der er ikke nogle af de øvrige medlemmer i p2p-miljøet, som har autoriseret navnet. Mange af de kritiske stemmer benytter derfor i stedet navnet MP, Mikes Protocol.
Færre supernoder
Et andet problem, som Gnutella-netværket oplever, er at antallet af noder pr. supernode er for lavt.
En supernode er en bestemt slags klient i Gnutella-netværket. Den virker som en lokal søgemaskine for de klienter - noder - som den er forbundet med.
I det oprindelige Gnutella-net blev en søgeforespørgsel sendt ud til alle klienter i netværket.
Med supernoder sendes forespørgsler kun imellem supernoder. Supernoden holder styr på, hvilke af dens sub-noder, der ligger inde med hvilke filer.
Supernoden skaber en database med de filer, der er tilgængelige i sub-noderne, og de filer som supernoden selv ligger inde med. En forespørgsel i netværket bliver således ikke rundsendt til alle klienter, men kun imellem supernoder, og det reducerer trafikken væsentligt.
En klient i netværket bliver automatisk udvalgt til at være supernode, hvis klientprogrammet vurderer, at brugerens båndbredde er høj nok, typisk for klienter med højhastighedsforbindelser.
Problemet med Gnutella er i denne forbindelse, at der er for få noder pr. supernode. Det er ifølge Micheal Stokes derfor, at det konkurrerende FastTrack-netværk, som ligger under Kazaa-tjenesten, er mere effektivt til søgninger, idet klienten skal kontakte færre supernoder under søgningen.
Dette forhold prøver Gnutella2 at rette op på, blandt andet ved at reducere trafikken imellem en supernode og dens tilknyttede sub-noder på protokol-niveau, for eksempel ved blot at komprimere data i overførslen.
Ved at sætte antallet af sub-noder pr. supernode op, reduceres det samlede antal supernoder på netværket, og derved bliver det muligt at benytte en anden søge-strategi end den, som kendes fra dagens Gnutella.
På Gnutella-netværket bliver søgninger fremsendt fra en node til den næste, i et vist antal generationer. Strategien i Gnutella2 er, at hver enkelt node kontakter samtlige supernoder i netværket, som sender forespørgslen videre til sine umiddelbare naboer - men ikke videre end det.
Shareaza-klienten til Gnutella2-netværket er ganske fermt skruet sammen.
Micheal Stokes har beregnet, at på et netværk med 500.000 noder i alt, vil en søgning på alle noder ved hjælp af denne strategi kun kræve 170 forespørgsler fra noden. På den måde skulle det være muligt - i hvert fald i teorien - at foretage en global søgning, hvilket ikke er muligt på dagens Gnutella-netværk.
Resten af udviklermiljøet omkring Gnutella er skeptiske overfor protokollen, men Gnutella2-klienten Shareaza har fået mange brugere i sin stald på kort tid. Man kan selv afprøve programmet, som kan downloades fra dets egen hjemmeside. En teknisk gennemgang af Gnutella2 kan findes på protokollens hjemmeside.Gnutella-miljøets udbredte skepsis og kritik af Micheal Stokes protokol kan findes på GDF, som er miljøets diskussionsforum på Yahoo.
