Nokia satser på tre-trins-raket til det mobile net

Reportage: Multi-plaformen Ovi er Nokias kommende bud på en sammensmeltning af internet, mobiltelefoni og pc. På Nokia World 2007 har finnnerne løftet sløret for multi-platformen.

Artikel top billede

Nokias CEO, Olli-Pekka Kallasvuo. (Foto: Nokia)

Under overskriften 'Share More. Experience more' fyrer Nokia startsskuddet af til sin integration af web 2.0 på sin kommende multi-platform Ovi.

Det finske ord Ovi betyder 'dør', og den levende platform består af en tre-trins-raket af web'et, pc'en og mobiltelefonen, der på hver sin måde skal bidrage til at sparke døren ind for det mobile internet for verdens største mobilfabrikant, der har flere end 900 millioner ud af i alt 3,2 milliarder mobilkunder på verdensplan.

"Ovi er vores bud på at forbinde mere end to stemmer. Vi har indset, at vi skal tage større risici for at tilpasse os det mobile internet, og det gør vi nu," lyder det fra Nokias administrerende direktør, Olli-Pekka Kallasvuo.

Platforme smelter sammen

Ovi har været undervejs et stykke tid, men først på Nokia World 2007 i Amsterdam har finnerne vist, hvordan hele platformen skal spille sammen.

Web-delen består hovedsageligt af et communiy, hvor brugerne kan dele billeder via billedgallerier, downloade spil, lytte til og købe musik samt hente landkort. Derudover kan community-brugerne få adgang til deres andre sociale netværk via en single-sign-on løsning.

Mobildelen skal være styrepinden, hvor flere kontekst-baserede tjenester smelter sammen, og Nokia-kunderne kan hente det indhold, der senere skal gemmes på pc'en. For pc-delen af Ovi skal kunne synkroniseres med mobilen og fungere som back up og lagermedie.

"Vi er tidligere – måske med rette - blevet kritiseret for ikke at levere en god pc-løsning. Men den er på vej nu," forsikrer Olli-Pekka Kallasvuo.

Web-delen, Ovi.com, kommer i starten af 2008, hvorimod Ovi til pc'er med Windows, Mac og Linux første kommer henover sommeren til næste år.

Store samarbejdspartnere

Olli-Pekka Kallasvuo forklarer, at Nokia har en åben Ovi-platform, som kan bruges af alle, der ønsker at udvikle applikationer eller indhold til den.

Men for en sikkerheds skyld har finnerne indgået aftaler med nogle af de største spillere på nettet og fra medie-verdenen herunder YouTube, Microsoft Live, Flickr og CNN. markedet.

Derudover forhandler Nokia med flere pladeselskaber om, at Nokia-kunderne kan få ubegrænset download af musik. En lignende aftale med Universal er allerede faldet på plads.

Den fjerde skærm

Nokia lancerer Ovi under parolen den fjerde skærm, som – efter biograf-, tv- og computerskærmen - er mobildisplayet, der i de senere år har fået vokseværk.

"Det næste skridt for nettet er at blive mobil – det ved alle, og det er derfor næsten banalt at påpege," siger Nokias vicepræsident Anssi Vanjoki.

Han fremhæver en undersøgelse, som Nokia har foretaget med et lille udsnit af de omkring 50 millioner brugere af Nokias N-serie, hvor det viste sig, at kun 12 procent af brugstiden på smart-phonen foregår med mobilsnak.

Over halvdelen af tiden bruges derimod på at surfe eller chatte over nettet, 16 procent af tiden bruges på multimedier og 14 procent går på kalenderfunktioner og håndtering af aftaler.

Context is king

Derfor forbereder Nokia en hel række af kontekstbaserede services, der skal understøttes på de kommende smart phones.

Computerworld har tidligere skrevet om touch-, betalings- og kortfunktioner, men ambitionerne rækker meget længere.

"Vi vil gerne kunne give vores kunder en service, der ikke kun baserer sig på, hvor de befinder sig, men også i hvilken situation, de befinder sig i. Der er jo stor forskel på, om man står på ved vej eller kører på vejen i en bus," siger chef for Nokias mobiltelefoner, Kai Öistämö.

Han forklarer dog, at selskabet ikke vil skræddersy én løsning, der passer til alle telefoner.

"Vores kunder befinder sig forskellige steder i livet, og igen er kontekst uhyre vigtigt. Vi satser ikke på ét produkt, men på en helt portefølje til næste år, der kan tilpasses vores meget forskellige målgrupper," slutter han.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S