Torsdagens aviser om it

OK at Apple låser dansk iPhone. Minister vil have TDC-sag belyst. TDC bør forberede sig på retsag i USA. Tidsplan for det nye tv-net er under pres.

OK at Apple låser dansk iPhone

På trods af stridigheder mellem den amerikanske iPhone-prducent Apple og retssystemet i Tyskland og Frankrig, er der intet der hindrer virksomheden i at låse mobiltelefonen til kun én enkelt operatør i Danmark.
"Helt generelt må man være mere eksklusiv, når man ikke er dominerende på markedet. Dominerende er man først, hvis man har en markedsandel på over 40 procent, og det er næppe sandsynligt, at iPhone vil få det foreløbigt," siger kontorchef i Konkurrencestyrelsen, Jakob Schaumburg-Müller til Politiken.
(Politiken)

Minister vil have TDC-sag belyst

Erhvervs- og økonomiminster Bendt Bendtsen (K) vil have belyst eventuelle ulovligheder i forbindelse med salget af TDC i 2005. Ministeren har allerede givet en redegørelse til erhvervsudvalget og vil nu have sagen undersøgt. Bendt Bendtsen har allerede modtaget flere paragraf 20-spørgsmål.
(Berlingske Tidende)

TDC bør forberede sig på retsag i USA

Amerikanske TDC-investorer vil kræve erstatning af det danske teleselskab for tabte gevinster i forbindelse med salget i 2005, som investorerne mener, TDC's manglende oplysninger om forhandlinger har kostet dem. Et salg af aktierne kunne have indbragt investorerne 5,8 milliarder kroner mere, hvis de stadig havde ejet dem ved salget.
(Berlingske Tidende)

Tidsplan for det nye tv-net er under pres

Med flere måneders forsinkelse forventes udbuddet om hvem, der skal styre Danmarks kommende digitale tv-net, at blive skudt i gang i dag. Det var ellers planen, at en en vinder af udbuddet skulle ligge klar allerede ved årsskiftet, men nu lyder forventningen på februar eller marts 2008. Det sætter pres på tidplanen for at have digitalt tv klar til 1. november 2009, hvor der slukkes for det analoge sendenet, fortæller Paul Samsøe.
(Morgenavisen Jyllands-Posten)

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen