Velkommen til AI-lab#51. Den bliver ikke lang, blandt fordi, at jeg flyttede den interessante debat om PISA, undervisning og AI over i en sær-klumme i mandags (læs den her), og den har jeg en opfølgning på på mandag 28. september med interessante læserbreve og fun facts.
Så i dag skal det handle om “min” ITAKK-metode, der nu har fået en oppustet fætter ved navn KLADDE.
Men først! Det nye navn for AI.
Fra AI til SI
Trump har lige annonceret, at den amerikanske centraladministration fra nu af vil sige Super Intelligence i stedet for Artificial Intelligence, og bruge forkortelsen SI i stedet for AI.
Hans begrundelse er logisk nok: Artificial er et negativt ladet ord, så lad os bruge et positivt i stedet.
Ilya Sutskeverder, der altid råbte 'ulven kommer,' mens han var i OpenAI, har lavet firmaet med det selvmodsigende navn Safe Super Intelligence (SSI), og han har da lige vundet i lotteriet.
For alle os andre kan vi konstatere, at rejsen mod Super Intelligence pludselig tog meget kortere tid. end vi havde troet. Vupti.
Jeg elsker idéen.
Den Amerikanske Golf, Lake America og nu SI. Jeg modtager meget gerne forslag fra jer til, hvad vi kan omdøbe her i Danmark og omegn på mogensxy@gmail.com.
Rødovre burde jo få borgerlige politikere til at se rødt. Ligeledes bør Strib, Lem og Tarm ses efter i disse woke tider, for slet ikke at tale om Amerikakaj her i København. Jeg er morfar! Jeg har ret til at komme med den slags jokes.
Hvorfor har Gordon Ramsey forresten altid chokolademælk i køleskabet? Han er kok, jo.
ITAKK - redningen for os alle
Lidt baggrund fra min helt egen juice-butik: Jeg afholdt begge dage en workshop på Computerworlds Cloud & AI Festival i Ballerup i sidste uge, og der kom henholdvis 35 og 45 tilhørere/deltagere, selv om der var sat en grænse på 28 for lokalet.
Fedt, fedt, fedt. De var aktive, de bidrog, kommenterede og spurgte, og der skete noget. Tak til jer alle.
Groft sagt kan man sige, at jeg havde delt mit materiale op i to dele:
Den første del handler om, at man skal lære at ulære (ikke et dansk ord, det ved jeg godt), når det drejer sig om AI, fordi AI er “weird”, opfører sig som en stor, menneskelig personlighed, og IKKE som et stykke (forudsigeligt) software a la Word, Excel og Outlook, bliver bedre hurtigt - og derfor ret ofte opfører sig på en ny måde.
Nu er AI’erne for eksempel blevet så umanerligt gode til at forstå vores prompts, at vi ikke behøver gøre dem lange og detaljerede mere. Faktisk kan det være en ulempe, fordi det forvirrer dem.
Folk syntes, at den del var fin nok, OK, og sådan nogenlunde interessant… MEN:
Den anden del handlede om min ITAKK-metode, der går ud på at 1) optage et møde, interview eller lignende, 2) transskribere det, 3) putte den transskriberede tekst ind i AI’en og bede den gøre noget med det (referat eller lignende), og så slutte af med Kontrol & Korrektion af det, som AI’en har lavet (og optage den session også, så den kan feedes ind i AI’en).
Dét kunne folk bruge til noget.
OBS: Det er VIGTIGT at forstå én ting:
Man skal IKKE begynde at læse transskriptionerne og korrigere dem, før de proppes i AI’en til bearbejdning.
Nogle af mine kollegaer har gjort det, fordi de er ordentlige og omhyggelige mennesker, og de er RASENDE over alt det arbejde, som de skulle lave, fordi transskriptioner generelt er… undskyld… noget lort. Jeg hedder for eksempel altid “Mons” eller “Måns” i transskriptioner, og alene af den grund bør de jo ikke nærlæses.
Spøg til side: Lav transskriptionen af lydoptagelsen og prop den bare ind i AI’en og bed den lave et beslutningsreferat (det bliver altid meget kort her i Danmark), et grundigt referat, et kort og præcist referat, en ToDO-liste, status baseret på de fem seneste referater, et oplæg til en sjov tale eller noget syvende.
Det er lige her, når AI’en analyserer og behandler transskriptionen, at magien sker.
Den tavse viden - folk skal plapre løs
Det virkeligt forbløffende er, at hvis man kan få folk til “frit” at fortælle om for eksempel en proces, som de bruger i en bestemt situation OG man kan få dem til ikke alene at beskrive de enkelte trin i processen, men også de tanker, som de gør sig for at træffe beslutningerne MELLEM trinene, så har man fanget den såkaldte tavse eller tyste viden, som vi aldrig er lykkedes med at fange i alle EDB- og it-årene.
Det siges i de finere kredse, at den manglende “fangst” af tavs/tyst viden er den største årsag til, at EDB og it ikke har leveret effektivitetsforbedringer. Omkostningerne til det vokser bare år for år, selvom man hele tiden anskaffer noget, der skal nedbringe omkostningerne og gøre det hele mere effektivt. Det er da pudsigt, ikke?
Men nu kan vi “fange” den tavse/tyste viden (på engelsk: tacit knowledge), specielt hvis folk slapper af og snakker løs.
Jeg opfordrer folk til at “sniksnakke”, “plapre løs”, “ævle løs”, osv., for jo mere de fortæller og taler med hinanden om tingene, jo mere af det vigtige indhold får man med, og den slags får man ALDRIG skrevet ned. Det kan kun videregives mundtligt.
En sjov sideeffekt er, at folk under disse seancer nogle gange opdager, at de måske gør tingene forskelligt, og endda nogle gange forkert, selv om de har arbejdet sammen om det i mange år.
Det har man også kunnet detektere på de gamle, traditionelle måder med workshops, gule sedler på væggene, ud i grupperne og ind i plenum, store stykker papir fastholdt med elefantsnot, eksterne facilitatorer, osv., men her går det hurtigere og fanges ofte meget bedre. Samtale fremmer forståelsen, som man sagde i gamle dage.
Jeg plejer også at joke med, at jeg gerne ville kunne give folk et glas vin eller en øl under disse seancer.
Lidt ligesom min gamle tysklærerinde Vita Jæger, der engang fortalte mig, at hun ville ønske hun måtte give folk en Gammel Dansk til eksamen, for så kunne de pludselig tale tysk.
Eksemplerne jeg gav til de to workshops: Jeg har lavet ITIL-procedurer for en hel sektion på halvanden time. Jeg har kortlagt en hel afdelings arbejdsprocesser, inkluwsive komplette flow-diagrammer i mange farver, detaljerede forslag til bedre arbejdsgange og meget andet godt på én dag.
Jeg har set workshops, hvor man brugte metoden, som kunne vise en hel afdeling, hvordan de arbejdede (og på hvad) på et detalje-niveau, som de aldrig havde set før i afdelingen. Det virker.
Dén del af foredraget (om ITAKK) ramte som sagt plet.
Jeg fik efterfølgende 15-20 mails fra deltagerne, der syntes, at det var noget, somde for alvor kunne bruge til noget. Selv Computerworlds kursusafdeling hørte om det og blev opfordret til at lave et kursus ud af det. Så er man da lykkedes her i livet. 🙂
Jeg havde i anledning af festivalen medbragt en lille gave til publikum i form af en oppustet version af ITAKK, som måske kan lokke flere til at bruge metoden, selv i DJØF-tunge organisationer. Jeg kalder den KLADDE og det står for:
1) Kald dem sammen (eksperterne, en beslutningsdygtig chef, osv).
2) Lad dem tale, mens du optager det hele.
3) AI’en skal nu lave første udkast til det ønskede resultat.
4) Dialog mellem parterne, gennemgå 1. udkast, kritiser og kommenter, og optag det. Lav nu 2. udkast.
5) Djævlens advokat: Nu tilkaldes de, der ikke engang kan få øje på selve osten, for at gennemhegle andet udkast. Det optages og transskriberes også - og så laver man det tredje og endelige udkast.
6) Enden på det hele.
Ja, det er “bare” en oppustet udgave af ITAKK, men jeg tror flere chefer og jurister vil kunne overtales med KLADDE til at få speedet næsten alt op på denne måde, fordi der er flere runder af kommentarer, kritik, osv.
Jeg bruger selv bare Memoer-app’en på min iPhone til optagelser, mailer lydfilen til min mail-konto, gemmer den på pc’en og bruger så Goodtape på den, men mange af mine kunder/kollegaer bruger nu Goodtape-app’en til optagelse i stedet for Memoer, for så skal man ikke maile lydfilerne til sig selv og så videre, men klarer både optagelse og transskription i ét hug.
Begge dele ligger både på mobilen og på web med det samme. Smart.
Bemærk: Teams-transskribering fra Microsoft er elendig. Lydoptagelserne er fine nok, men transskriptionerne stinker.
Nogle af mine venner i det jyske har testet det grundigt (og mange tak for det kæmpe-arbejde!), og Goodtape var MEGET bedre. Teams skal nok komme efter det. Men lige nu er Goodtape det bedste, man kan bruge.
Hvis I har brugt metoden, og I har fundet mangler eller mulige forbedringer, så vil jeg meget gerne høre om det. Jeg yder gratis support på metoden, så bare skriv.
Det var dét! Skriv gerne til mig om nye, danske stednavn på mogensxy@gmail.com. Jeg glæder mig til at høre fra jer, også om jeres br
