Minkavlere på SOA-vognen

SOA er nøgleordet for Claus Andersen fra Kopenhagen Fur. En ren SOA-strategi skal føres ud i livet.

Artikel top billede

Tilbage til: Fem danske it-topchefer sætter ord på 2008.

Serviceorienteret arkitektur (SOA) beskrives ofte som et vidundermiddel i specielt finansielle virksomheder, men stille og roligt bevæger SOA-tankegangen sig nu også ud til andre erhverv.

For eksempel har CIO Claus Andersen fra Kopenhagen Fur netop fået godkendt en plan for et skift til en serviceorienteret arkitektur, som skal føres ud i livet i løbet af de næste fire til fem år:

Projektet, som ifølge Claus Andersen snarere handler om en mental omstilling i organisationen end en teknologisk, skal give to resultater:

“For det første skal vi have skabt mere 'lean' arbejdsgange. For det andet skal vi via vores portaler rettet mod kunder og leverandører give øget mulighed for selvservicering,“ siger Claus Andersen.

Kopenhagen Fur er salgsoverliggeren på en af landbrugets tungeste organisationer: Dansk Pelsdyravlerforening. Og Kopenhagen Fur har en tradition for at trodse enhver fordom om landbruget som et analogt erhverv.

Kopenhagen Fur udnytter i høj grad informationsteknologien og business intelligence til at optimere minkavlernes produktion af kvalitetsskind, som dermed – mod mange odds – kan klare sig rigtigt godt i konkurrencen med skind fra lavtlønslande som for eksempel Kina.

SOA-projektet bygger således videre på denne tradition.

Den ene del af SOA-projektet retter sig meget internt mod administrationen og tager udgangspunkt i en total business process reengineering, hvor alle forretningsprocesser overvejes og gennemgås på ny.

“I dag skal en medarbejder bruge flere forskellige systemer, når en opgave skal løses. Med SOA lægger vi et lag oven på de eksisterende systemer og skaber i stedet et naturligt flow, der er baseret på udvalgte og veldefinerede services, og som er skræddersyet til hver enkelt jobfunktion,“ siger Claus Andersen.

Men der er også den mere udadrettede del. For ved at nedbryde systemerne i services, giver det mulighed for at flytte flere af funktionerne ud til minkavlerne:

“I stedet for, at de skal have kontakt til en sagsbehandler herinde for at få løst forskellige opgaver, kan vi sørge for, at de selv kan håndtere opgaverne fra deres egen bedrift,“ siger Claus Andersen.

Tilbage til: Fem danske it-topchefer sætter ord på 2008.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo