Systematic jubler over bedste regnskab nogensinde

Systematic, den danske udvikler af it-systemer til Forsvaret, har brugt 2007 til at indgå aftaler med endnu flere lande om at levere militær-it. Det har givet et rekordår.

Artikel top billede

Direktør Michael Holm har holdt sit løfte til aktionærerne. Softwarevirksomheden Systematic har fordoblet overskuddet i 2007.

Amerikanerne gør det allerede. Tyskerne og svenskerne gør det også. Og nu vil finnerne og slovenerne også.

Århus-virksomheden Systematic har brugt 2007 på at udvide kredsen af nationer, der bruger virksomhedens militær-software til at styre blandt andet positioner, mandskabs- og ammunitionsstatus på militærets køretøjer, såkaldt kommando- og kontrolsoftware.

Det har betydet, at Systematic har kunnet præsenteret det bedste regnskab i virksomhedens historie.

Alene ordren med det finske forsvar har indbragt virksomheden i omegnene af 50 millioner kroner.

Alt i alt har virksomheden omsat for 338 millioner kroner i regnskabsåret 2006/07, 29 procent mere end året før.

Overskuddet er i samme periode steget godt 10 procent til 34 millioner kroner.

Dermed har administrerende direktør Michael Holm holdt sit løfte til aktionærerne om at fordoble overskuddet.

Hurtigere vækst en ventet

Fremgangen skyldes blandt andet en uventet hurtig succes for virksomhedens kerneprodukt, kommandokontrol-softwaren SitaWare.

"Vi har fået en hurtigere gennemtrængning på markedet for kommandokontrol på forsvarsområdet, end vi havde regnet med," siger Michael Holm, administerende direktør i Systematic.

"Vi havde en forventet entreringsperiode på en to-tre år, før man rigtig ville kunne se, om der var noget fornuftigt i det, men gennembruddet er kommet efter godt halvandet år på markedet," siger han.

Multinationale operationer sælger produkter

I en tid med flere og flere multionationale militær-operationer har flere nationer valgt at satse på software, der gør det muligt at tale sammen med andre nationers forsvar.

Her har Systematics SitaWare sin fordel.

"Normalt har hver nation sit eget kommandokontrol-system, men der har vi bygget på, at man skal have noget, hvor alle kan tale sammen og udveksle informationer, når man mødes i internationale operationer," siger Michael Holm.

Desuden bygger SitaWare på tankegangen, at systemet skal virke 'out-of-the-box', og eventuelle tilbygninger kan tilføjes løbende.

Det giver ifølge direktøren en hurtigere leveringstid, da Systematic ikke skal skræddersy softwaren til hvert enkelt nation inden systemet kan leveres.

De gode tider for den danske militær-it giver da også høje forventninger til de kommende år.

Allerede i løbet af 2007 forventer Michael Holm at nå en vækst på 15-20 procent i omsætningen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra HP

    En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

    Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S