Microsoft i kødet på VMwares virtualiseringsmonopol

Microsoft melder sig som konkurrent på markedet for virtualisering med virtualiseringsteknologien Hyper-V til Windows Server 2008.

Artikel top billede

Verdens største softwarevirksomhed melder sig nu på det marked for virtualisering, som VMware hidtil har siddet tungt på.

Microsoft sender virtualiseringsteknologien Hyper-V på markedet til august, men har allerede indledt et samarbejde med blandt andet Citrix, der skal få de to virksomheders produkter til at spille sammen.

Microsoft har desuden købt det amerikanske firma Calista Technologies, hvis teknologi, ifølge Microsoft, sikrer brugeren oplevelsen af at logge på en rigtig Windows-computer, selvom der er tale om en virtuel af slagsen.

VMware er ikke bange

Microsofts satsning på virtualisering hilses ifølge Yankee Group-analytiker, Laura DiDio, velkommen af et marked, der hidtil stort set kun har haft VMwares produkter at vælge imellem.

”Der har ikke været meget konkurrence på dette område. Kunderne er glade for at se Microsoft på banen. De kan godt lide VMwares produkter, men vil ikke så gerne betale de høje priser,” siger hun til Wired.

VMware sidder på cirka 80 procent af virtualiseringsmarkedet, vurderer analytikerne.

Der er ikke megen frygt og bæven at spore for den nye konkurrent hos VMwares vicepresident for produkter og løsninger, Raghu Raghuram.

”Microsoft er ved at lægge fundament. Vi har en flereetagers kontorbygning, hvor folk allerede er flyttet ind,” siger han til Wired.

Markedet udvides

Microsoft har hidtil kun tilladt virtualiserede versioner af Windows Vista Business og Windows Vista Ultimate, men fremover vil også hjemmeudgaven Home kunne virtualiseres.

Virtualisering er ifølge analytikerne hos blandt andre IDC et teknologiområde i kraftig udvikling.

Én fysisk computer eller server kan nemlig køre flere virtuelle computere eller servere. Det sparer hardware og strøm.

Den virtuelle Windows-version kan betyde, at mindre virksomheder begynder at bruge virtuelle løsninger, forudser Anders Elbak, research manager hos IDC.

”En Microsoft-løsning kan måske ikke helt det samme som en WMware-løsning, men prismæssigt vil den være mere overkommelig. Dermed bliver markedet udvidet,” siger han.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S