Microsoft pudser beskidte våben i kampen om Yahoo

Hvis det ikke lykkes at købe Yahoo på den pæne måde, er Microsoft indstillet på, at kaste yderligere 150 millioner kroner ind i købet for at få fjernet besværlige medlemmer i Yahoo's bestyrelse.

Artikel top billede

Software-giganten Microsoft har prøvet at kapre internetselskabet Yahoo med en høflig forespørgsel, hvor Yahoo takkede pænt nej. Men nu ser det ud til, at gentleman-manererne er lagt på hylden til fordel for en mere aggressiv overtagelse.

Det skriver The New York Times i et blogindlæg, hvor anonyme kilder bliver citeret.

For Microsoft er ifølge New York Times rede til at kaste op mod yderligere 155 millioner kroner ind i jagten på Yahoo ved at få smidt uvillige Yahoo-bestyrelsesmedlemmer ud af selskabet.

Det skal ske via betaling til Yahoo's investorer, der får ret til at smide ethvert usamarbejdsvilligt medlem af Yahoo-bestyrelsen på porten.

Microsoft har allerede budt 231 milliarder kroner for Yahoo.

For lavt

Giganten fra Redmond har ikke ønsket at kommentere på blog-indlægget i New York Times, men indikerer i en udtalelse, at selskabet er klar til at købe Yahoo – også selvom der skal fjendtlige metoder på bordet.

Yahoo har ikke ønsket at sige andet til offentligheden end, at forsøget på at kile sig ind i firmaet er for lavt.

Microsoft er dog fast besluttet på, at Yahoo skal købes, da selskabets egne store online-investeringer ikke har båret den forventede frugt. Købet af Yahoo skal bruges i, hvad der kan betegnes som giganternes kamp på nettet mellem Microsoft og Google.

Begge selskaber kæmper om at erhverve brugere på søgemaskinerne og ultimativt reklame-kroner via søgningerne.

Google sidder solidt på tronen

Google sidder dog indtil videre solidt på tronen, selvom selskabet først er stiftet i 1998, hvor Yahoo for alvor oplevede sin storhedstid.

Google har 25 procent af reklame-markedet ifølge analysehuset IDC, hvor Yahoo med 12,3 procent har mindre end halvdelen. Microsoft har ifølge IDC 5,8 procent af markedet.

På søgefronten er Google endnu mere dominerende med 62,4 procent af alle søgningerne på verdensplan ifølge analyseselskabet comScore. Her sidder Yahoo kun på 12,8 procent og Microsoft er med 2,9 procent er helt nede på fjerdepladsen efter Baidu's 5,2 procent.

På det amerikanske marked ligger Yahoo dog i spidsen med banner-reklamefremvisninger.

LINK Mobility

Support Specialist

Københavnsområdet

AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

Teamleder til AL Sydbanks GDPR & Tech Regulation i Aabenraa

Sydjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect