4-6

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

At frelse miljøet er et ædelt mål, men sandheden er, at det er sværere at gemme digitalt end på papir.

Tilbage til artiklen: Her er alle tiders 25 største teknologiske flop

4. Det papirløse kontor

Hvem har brug for papir? I årevis har kontorchefer gnedet sig i hænderne ved usigten til, at databaser, regneark, e-mail og digitale dokumenter kan erstatte A4-papir og fax.

At frelse miljøet er et ædelt mål, men sandheden er, at det er sværere at gemme digitalt end på papir.
Lovgivningen har været med til at skabe en industri til information-livscyclus-håndtering, men levetiden indenfor disse lagringsformer er ikke så lang som lovet.

Digital lagring giver sikkerhedsricisi, noget der ikke fandtes på samme måde i arkivskabene. Det papirløse kontor er måske kommet, men det får dig til at ønske en god gammeldags skriveblok.

5. Håndtering af digitale rettigheder (DRM)

Er der nogen anden industri, der har brugt så mange penge på noget, kunderne ikke ville have?

Igen og igen har media-virksomheder ræset ind på markedet med den ene stridighed om digital beskyttelse efter den anden - og efterfølgende brugt deres egne fejltagelser, når de skulle forklare, at markedet ikke var klar til indhold, der kan downloades.

Det er også underligt, at enhver plan for digitale rettigheder [DRM] er blevet kompromitteret. Nogle eksperter mener, at hele konceptet med DRM-teknologi er dødfødt.

Når man tager i betragtning, hvor opløftende Steve Jobs udtalelser var, så er det svært at forestille sig, hvornår mediegiganterne opgiver denne naragtige idé. Grådighed er en magtfuld motivationsfaktor.

6. Caroly Fiorina

Kald hende bare en anti-Steve Jobs. I hendes periode som CEO for HP fra 1999 til 2005 viste hun, at hun kunne ødelægge årtiers goodwill og gøre kunderne rasende som ingen anden.

Hun overså værdien af HP's velrenommerede instrumenter og medicinsk udstyr, outsourcede deres elskede lommeregner-division og uddelte 7.000 fyresedler. Under hendes ledelse tjente HP de fleste af pengene på salg af printerblæk.

Hun vil mest blive husket for købet af Compaq og andre tvivlsomme forsøg på at ændre HP's lidt tunge image.

HP's aktiekurs faldt, mens hun var der, men hun gik alligevel derfra med 100 millioner kroner i bonus. Ikke dårligt, når man tænker på, at HP begyndte i en garage med en startkapital på 2.690 kroner.