Opteron er kommet op på 2 GHz

AMD har lanceret Opteron 246 med en frekvens på 2 GHz. Den største konkurrent er Intels 3,06 GHz Xeon.

Indhold

AMD's 64-bit Opteron-processor, der er beregnet til servere og kraftige arbejdsstationer, har fået en overhaling. Frekvensen er skruet op til 2 GHz i Opteron 246, der skal bruges i systemer med to processorer. Opteron til systemer med 1, 4 eller 8 processorer fås stadig med en maksimal frekvens på 1,8 GHz.

Som vi tidligere har skrevet, bliver processoren blandt andet anvendt i IBM's eServer 325, og AMD kan da også fortælle om et par rekorder, som den nye server har opnået.

Et klynge-system baseret på IBM eServer 325 med SuSE Linux som styresystem ligger i toppen, når det gælder forespørgsler til en database på 100 eller 300 gigabyte, i hvert fald ifølge det anerkendte benchmark-program TPC-H.

Selv om Opteron er en 64-bit processor, er det ikke mindst Intels 32-bit Xeon, som Opteron skal tage markedsandele fra. Den helt store konkurrent til Opteron 246 er Xeon med 3,06 GHz og en megabyte L3-cache.

AMD's prissætning viser, at AMD har selvtilliden i orden. Den hurtigste Xeon koster 690 dollar, mens man skal af med 794 dollar for Opteron 246. For 690 dollar kan man få sig en Opteron 244 på 1,8 GHz.

Intels Itanium 2 er også skydeskive for AMD, og AMD's egne målinger viser, at Opteron 246 er præcis lige så hurtig som 1,5 GHz Itanium 2, når det gælder heltalsberegninger i tovejs-systemer. Til gengæld er Opteron noget bagefter Itanium 2, når der skal udføres beregninger med flydende kommatal.

Man må vente lidt endnu, hvis man vil have fingrene i en 64-bit AMD-processor til hjemme-pc'en. AMD's Athlon 64, der skal afløse Athlon XP i almindelige stationære og bærbare pc'er, kommer på markedet den 23. september.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21 april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job