Netværks-kæmpe klar med mobil sladrehank

Mobile applikationer udvikler sig endnu hurtigere end de netværk, som de kører på. Det kan skabe ny efterspørgsel på infrastruktur-løsninger, som kan nedsætte den samlede netværksydelse.

Artikel top billede

Computerworld News Service:

Det legendariske forskningscenter Bell Labs er gået sammen med virksomhedsrugemaskinen Alcatel-Lucent Ventures om at skabe et system til mobiloperatører, der kan spore trafik og se, hvordan hver applikation påvirker netværket.

Forskerne hævder, at Alcatel-Lucent 9900 Wireless Network Guardian (WNG), som blev introduceret mandag, er den første platform af sin slags.

Da applikationer til mobiltelefoner nu bliver mere komplekse, kan de have en påvirkning på netværket, der har at gøre med mere end blot simpelt båndbreddeforbrug, mener IDC-analytiker Godfrey Chua.

Push-løsninger kræver mege

For eksempel kræver push-to-talk-applikationer ikke stor båndbredde, men de lægger vedvarende beslag på en del af teleselskabets radiospektrum, så brugere kan udveksle information om tilstedeværelse.

Applikationer, der tager stilling til informationer om, hvor brugeren fysisk befinder sig - såsom i målrettede reklamer - skaber ligeledes nye krav til netværket, udtaler han.

Mange variationer på vej

Variationen af mobilapplikationer kan eksplodere i de kommende år som et resultat af initiativer som Googles Android OS og Apples SDK (software development kit) til den populære iPhone.

Den igangværende auktion af 700 megahertz-spektret, afholdt af det amerikanske Federal Communications Commission, kræver også, at en del af det værdsatte båndområde er åben for enhver enhed og enhver applikation.

Måske som forberedelse til den regel planlægger Verizon Wireless at tilbyde en serviceplan, der lader "enhver enhed, enhver applikation" få adgang til selskabets netværk.

Hvad enten WNG er en ener eller ej, så er det et interessant produkt, mener Chua.

Mobiloperatører kan bruge denne type systemer til en vifte af formål - her i blandt nogle, som abonnenter måske ikke vil bryde sig om, udtaler han.

FORTSÆTTES

Metoder, du måske ikke vil bryde dig om

"Der kan opstå helt nye måder at afkræve betaling på," mener Chua.

Applikationer, der er hårde ved netværket - som eksempelvis fildeling - kan opdages og blokeres, tilføjer han.

Hvor meget anvender hver session?

WNG kan spore alle typer af IP-trafik og afgøre, hvor meget af netværkets ressourcer,hver session forbruger.

Med den information kan teleselskaber modificere eller udvide deres netværk til bedre at kunne imødekomme nye applikationer og blokere bestemte former for angreb, siger chabel, administrerende direktør for WNG ved Alcatel-Lucent Ventures.

Systemet består af to enheder: En detektor i hvert netværksknudepunkt, som samler information om trafikken og dens påvirkning samt en central administrerende enhed i et netværks-driftscenter, som gemmer og analyserer den information og indeholder et interface til netværksadministratorer.

Baseret på den information, som systemet indsamler om mønstre, kan WNG opdage afvigelser inklusive angreb og nye applikationstyper.

Administratorer kan ændre indstillinger i netværket eller bringe andre enheder på banen fra Alcatel-Lucent eller tredjeparter.

Det kan være firewalls og udstyr til forebyggelse af indtrængning, der skal tackle problemer, som man er blevet opmærksom på ved hjælp af WNG, udtaler Schabel.

Er tilgængelig

WNG er allerede tilgængelig.

Alcatel vil sælge systemet til teleselskaber og tilbyde en forvaltet tjeneste, hvor virksomheden installerer udstyret på et teleselskabs netværk og overvåger det.

Alcatel håber i fremtiden at tilbyde værktøjer, der automatisk optimerer netværk baseret på data fra WNG, tilføjer han.

Denne teknologi virker allerede i laboratoriet, men det vil tage tid at reducere falske positiver og få den til at fungere godt nok til kommercielle netværk, udtaler Schabel.

Det ultimative mål er ifølge Schabel at få mobilnetværk til at fungere forudsigeligt godt.

"Hele forudsætningen for åben adgang er at komme til det punkt, hvor man kan tilbyde alle mulige applikationer med den bedst mulige oplevelse," udtaler Schabel.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

    Midtjylland

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Erfaren Release Manager til Koncern It i Udlændingestyrelsen

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra QNAP

    Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

    En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job