Artikel top billede

Norsk oprør over OOXML-godkendelse

Norges standardiseringsorgan valgte at sige ja til OOXML, selv om et flertal var imod en godkendelse af dokumentstandarden.

"Dette er en skandale! Jeg er chokeret og kan ikke finde ord."

Der bliver rystet på hovedet og talt med store bogstaver i Norge i disse dage.

Det er teknologidirektør Håkon Wium Lie fra norske Opera Software, der kalder Norges beslutning om at sige ja til OOXML for en skandale.

Det skriver norske Computerworld.

Ifølge Håkon Wium Lie var 21 medlemmer af standardkomiteen imod en anbefaling af OOXML.

Til trods for det besluttede Norges pendant til Dansk Standard at sige ja til OOXML.

Håkon Wium Lies protester bakkes op af komitelederen Steve Pepper.

"Jeg er dybt chokeret over, at Standard Norge har valgt at se bort fra det store flertal i komiteen. Det er bureaukraterne, som har sagt ja, ikke Norge som har sagt ja. Dette er en stor sejr for Microsoft og et stort tab for resten af verden," lyder det ifølge Computerworld Norge fra Steve Pepper.

Ifølge Steve Pepper var der kun to fortalere for OOXML; Microsoft selv og Statoilhydro.

Nødvendig afgørelse

Kritikken afvises dog af Bjørnhild Sæterøy, der er leder af OOXML-projektet i Standard Norge. Hun mener, processen har været, som den skal være.

"Det var en meget vanskelig afgørelse, fordi der var så stærk modstand mod OOXML, og vi fik ikke konsensus på, om der var taget hensyn til vores kommentarer," siger Bjørnhild Sæterøy.

Ifølge norske Computerworld mener Bjørnhild Sæterøy, at det er vigtigt for ISO og Standard Norge at være med til at træffe beslutninger om OOXML.

"Vi traf afgørelsen, fordi vi ønsker at være med til at videreudvikle standarden. Det giver os en mulighed for at påvirke det som sker. Vi havde forventet reaktioner.

Hun har ingen kommentarer til Steve Peppers og Håkon Wium Lies beskyldninger om, at Standard Norge har valgt at se bort fra flertallet.

Standard Norge holdt sit afgørende møde i fredags. Først blev den samlede komite reduceret til nøglepersoner i organisationen samt fem repræsentanter som var med til ISO-mødet i Geneve i slutningen af februar. Til slut var det tre personer fra Standard Norge som traf den endelige afgørelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere