Rambøll Informatik opkøber svensk it-selskab

Rambøll Informatik, en del af Rambøll Gruppen, køber det svenske it-selskab Cefalo. Opkøbet sker som led i en ny ekspansionsstrategi, der på sigt skal gøre selskabet internationalt.

Artikel top billede

Rambøll Gruppens it-selskab Rambøll Informatik køber svenske Cefalo, der har specialiseret sig i .Net-udvikling og rådgivning for blandt andet svenske teleselskaber og entreprenørfirmaer.

Selskabet overtager alle aktierne i Cefalo, der samtidig skifter navn til Rambøll Informatik AB.

Opkøbet af Cefalo, hvis 35 ansatte omsatte for 24 millioner danske kroner sidste år, er et led i en international ekspansionsplan for Rambøll Informatik.

"Når vi skal adressere kundernes behov og vækstpotentiale, også globalt, er det vigtigt at være internationalt funderet," siger områdedirektør for forretningsudvikling og salg i Rambøll Informatik, Frank Papsø, som ikke ønsker at oplyse købsprisen.

Store synergi-effekter

Når valget i den strategi i første omgang falder på svenske Cefalo skyldes det gode synergifordele de to selskaber imellem, påpeger Frank Papsø.

Dels satser begge selskaber på Microsoft-teknologi, dels er kulturerne i de to selskaber meget ens med en tæt tilknytning til de enkelte kunder.

Dertil kommer, at Cefalos primære fokus ligger i den private sektor i Sverige, mens Rambøll Informatik har mange års erfaring fra arbejde i den offentlige sektor i Danmark.

"Vi ønsker at servicere begge sektorer i begge lande, og her kan vi bruge vores samlede erfaringer i den udvikling," siger Frank Papsø.

Derudover får Cefalo efter indlemmelsen i Rambøll Informatik også bedre muligheder for at påtage store opgaver for sine kunder samt adgang til en række nye ydelser som for eksempel support og drift af kundernes it-systemer.

Til stede i flere lande

På sigt er det planen at være tilgængelig på de samme markeder, som moderselskabet Rambøll Gruppen befinder sig på.

Det vil sige, at Rambøll Informatik også overvejer at gå ind i blandt andet resten af Norden og England.

Rambøll Informatiks 200 medarbejdere leverede i 2007 en omsætning på godt 190 millioner kroner og et overskud før skat på næsten 16 millioner.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,