Styrelse afviser misbrug af selskabs-register

Eventuelt misbrug på selskabs-registret kan spores med den digitale signatur, lyder det fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En password-registrering kan dog øge sikkerheden betydeligt.

Artikel top billede

Som en tyv i natten kan man f.eks. afmelde en virksomhedens moms, skifte ledelsen ud, afmelde selskabets A-skat eller ændre i firmaets navn og adresse. Det kan ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forhindres med password på indgangen til virksomheden.

De danske virksomheder bør ikke frygte for sikkerheden på webreg.dk under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor privat-personer kan ændre i firmaers i stamdata.

Tværtimod er sikkerheden blevet forbedret med brugen af digital signatur, mener styrelsen.

Kontorchef Lars Bunch fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fortæller til Computerworld, at hvis eksempelvis en afmeldelse af en virksomhed på webreg.dk ikke er foretaget af ejeren selv, så vil det ikke få nogen konsekvenser for ejeren.

Han påpeger dog, at "det kan jo godt give nogle uhensigtsmæssigheder fra registreringen er foretaget indtil det bliver opdaget og rettet tilbage."

Nemt at finde syndere

Samtidigt har styrelsen ønsket at kreere et system, der skal være så let og fleksibelt at benytte som muligt.

"Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at man skal være meget varsom med at lave systemerne så komplicerede - for at forhindre nogle få brodne kar i at misbruge systemet - fordi det umuliggør og besværliggør registreringerne for alle de regelrette virksomheder. De brodne kar vil misbruge uanset hvad," lyder det fra Lars Bunch.

Som eksempel fremhæver han, at den digitale signatur giver langt bedre muligheder end tidligere for at spore, hvem der har benyttet systemet.

"Hvis anmeldelsen havde været foretaget på papir, er det langt sværere at finde ud af, hvem anmelder reelt set har været, idet der kan være tale om en forfalsket underskrift," forklarer Lars Bunch.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har mulighed for at fratage den falske anmelder retten til at anvende hjemmesiden og sågar melde vedkommende til politiet for dokumentfalskneri med en strafferamme op til seks års fængsel.

Password er vejen frem

Inden sagen udvikler sig så dramatisk, er der en simpel og effektiv løsning på, hvordan selskaberne kan dæmme op for adgangen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-chef, Mette Jørgensen, fortæller nemlig, at de danske selskaber har mulighed for at få sat et password på indgangen til deres virksomhed.
Det betyder, at kun de personer, som kender passwordet, kan få adgang til at foretager ændringer i virksomhedens stamdata.

Den lille tilføjelse, mener Peter Kruse, vil gøre en verden til forskel for sikkerheden.

"Med et password bliver systemet betydeligt mere sikkert. Det er både en snedig løsning for virksomheden samt en meget lille byrde for styrelsen at vedligeholde," siger han.

Computerworld erfarer dog, at blandt Danmarks ti største virksomheder er det kun A.P. Møller, der har sat password-adgang til virksomhedens stamdata.

Siden 1999 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtaget 50 henvendelser om misbrug på webreg.dk, hvoraf de 10 reelt var misbrug eller fejl foretaget af personer, der ikke var tilknyttet de ramte virksomheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura