Udråbt som et af de helt store dyr i teknologiåbenbaringen, kunne RFID-brikker vel næsten kun skuffe.
Vi har da heller ikke alle sammen en RFID-chip opereret ind i nakken.
Det havde ellers været praktisk, for så ville lægerne kende hele sygehistorien, når vi bliver indlagt på hospitalet. Sikkerhedstjek i lufthavnen ville være en formsag. Og vi skulle formentlig slet ikke have dankortet op, når vi køber ind.
For RFID handler stadig om perspektiver og muligheder, hvoraf de fleste ikke er omsat til virkelighed, selvom det altså er fantastisk gode ideer.
Muligvis derfor ser analysehusene fortsat lyst på RFID-markedets fremtid.
“Vi er optimister på dette marked. Vi forventer gode, tocifrede vækstrater, men markedet for RFID er altså stadig meget lille,” lyder det fra Brian Troelsen, senioranalytiker i IDC.
Bedre og billigere
Han forudser, at teknologien bliver bedre, brikkerne billigere, og at detailhandlen snart begynder at overveje at skifte stregkoderne ud og satse på ny teknologi.
“Det er ganske typisk at overvurdere effekten af en ny teknologi på kort sigt og undervurdere den på langt,” siger Brian Troelsen.
De store detailkæder i USA er i gang med at indføre RFID-løsninger i distributionen, og butikskæden Wal-Mart satser stort på RFID. Den slags initiativer vil trække resten af branchen med, mener Brian Troelsen.
“Det starter en sneboldeffekt gennem hele fødekæden. Flyfabrikken Airbus er et andet af de store eksempler.”
Markedet er lille
RFID-markedet i Europa er ifølge IDC’s tal stadig meget overskueligt.
I 2007 var det beskedne tre milliarder kroner værd. Endda inklusive hardware og software samt serviceydelser, konsulentbistand og support.
Til sammenligning var værdien af it-servicemarkedet alene i Danmark, 10 gange større, cirka 30 milliarder kroner.
På servicesiden peger IDC på IBM og Accenture som de helt store spillere.
RFID-teknologien har haft en række barrierer, der forhindrer den helt store udbredelse. Brikkernene har kæmpet med sårbarhed over for fugt, temperatur og tryk, og de er kostbare at få til at fungere i hårde miljøer.
Risikoen for at miste data til uvedkommende har heller ikke været befordrende for udbredelsen.
“Når du forlader en butik med varer med tags, kan jeg gå bag dig og med det rette udstyr aflæse, hvad du har købt. Lidt teoretisk måske, men bestemt ikke umuligt,” siger Brian Troelsen.
Enorme perspektiver
Så selvom eventyret ikke rigtig er kommet i gang, har RFID-teknologien ikke desto mindre sejret.
For virksomheder, der lever af at sende varer frem og tilbage, kunne ikke undvære deres radiobrikker. RFID kan være den bærende sten i grundlaget for forretningen, som Berendsen Textil Service er et eksempel på.
I de fleste havne får containerskibe slet ikke lov at anløbe, hvis ikke samtlige godscontainere og deres indhold er identificeret med en radiobrik.
Det er også snart slut med at tabe bøger, når bibliotekerne har fået brikker på alle deres bøger. Det letter udlevering og aflevering, og bøgerne forsvinder ikke på hylderne, selvom de skulle blive placeret forkert.
Bliver Wegner-stolen stjålet, sørger en RFID-chip for, at den bliver svær at sælge videre, ligesom møbelkopien afslører sig selv.
Prisen er høj
Den altovervejende grund til RFID’s beskedne udbredelse er prisen.
“Brikkerne er stadig dyre, selvom de passive tags er ved at være nede i en pris, hvor de kan konkurrere med stregkoderne. Derfor tror jeg også, at der kommer en bølge af interesse for RFID fra detailbranchen, når den begynder at skifte sit gamle stregkodeudstyr ud,” forudser Brian Troelsen.
Stregkoderne er imidlertid velkendte og velafprøvede, og så længe de findes og fungerer, smider branchen dem ikke bare ud og investerer i noget nyt, vurderer Brian Troelsen.
“Stregkoder er billige og meget udbredte, men der er langt flere muligheder med RFID.”
Udsigterne er lange
“Vi venter på, at RFID-teknologien kommer så langt ned i pris, at det er rentabelt. Den fremtid er langt væk,” siger chefkonsulent i Dansk Erhverv (tidl. Dansk Handel og Service), Lars Quistgaard Bay.
Han mener ikke, at vi vil se RFID på enkeltvareniveau de første mange år. Omvendt tror han på, at udbredelsen vil komme væltende som fra en ketchupflaske, når det engang sker.
“Vi mangler stadig en stor ‘first mover’ på området, men så vil vi også se en udvikling, der kan gå meget stærkt,” siger Lars Quistgaard Bay.
Identifikationen af hver enkelt vare vil åbne helt nye muligheder for butikkerne, når de skal gøre status.
“Når de en dag kan scanne hele forretningen på en gang og ikke skal tælle alle varerne op, åbner det helt nye perspektiver. Det er mærkning på enkeltvareniveau, hvor hver eneste vare er unik, der er rigtig spændende,” siger han.
Butikkerne vil næppe droppe stregkoderne helt, når RFID-mærkningen bliver mere udbredt.
“Dele af detailhandlen vil beholde stregkoder i mange år endnu, og begge teknologier vil formentlig være at finde ved siden af hinanden,” siger Lars Quistgaard Bay.
Dansk detail-gigant er interesseret
I supermarkedskæden Coop Danmark, der driver Kvickly-, Brugsen-, Fakta- og Irmabutikkerne, omsætter for 40 milliarder kroner og beskæftiger 27.000 medarbejdere, venter man på de udenlandske erfaringer med RFID.
Især bliver erfaringerne fra Wal-Mart og den franske butikskæde Carrefour imødeset med interesse.
“Vi tager RFID til os, når vi kan se, at de meget store aktører i verden har en tilfredsstillende business case. Vi holder meget øje med Wal Mart. Når det er en integreret del af deres forretning, så vil vi formentlig også gå i gang. Lige nu er vi afventende,” siger Flemming Kvorning, risk Manager hos Coop.
Konkurrencen på detailmarkedet er hård, så der er ikke hverken tid eller råd til at være teknologifrontløbere.
Coops investeringer vil formentlig i første omgang gå til at modernisere eksisterende butikker frem for at investere i RFID-teknologi.
Men at RFID kommer til at spille en vigtig rolle i dansk detailhandel, er kun et spørgsmål om tid, mener Flemming Kvorning.
“I første omgang bliver det formentlig på palleniveau i distributionssammenhæng. Siden hen måske på colli-niveau. Det bliver en teknisk rejse at komme helt på enkeltvareniveau.”
