Sun: Nu skal der styr på SSD-rodet

Markedet for solid state diske (SSD) bulrer frem, men det er stadig svært at gennemskue, hvad man reelt får for pengene. Det skal standarder råde bod på, mener Sun.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Spillerne i branchen for solid state diske (SSD) bør forene sig og skabe en paraplyorganisation, der kan etablere standarder, der definerer teknologien inden for blandt andet ydelse.

Sådan lyder et opråb fra en af Sun Microsystems ledere.

Virksomheder i solid state-branchen, som stadig er i sin vorden, er i færd med at etablere forskellige standarder angående solid state-parametre, og der gøres ikke nok for at standardisere dem, udtaler Michael Cornwell, ledende teknolog for flashhukommelse hos Sun.

"Der er ikke noget fokus at se blandt leverandører og producenter som os selv, fordi alle ser på deres egne implementeringer i stedet for at implementere en branchestandard," udtaler Cornwell.

Hvad får man for pengene?

En standardorganisation kunne ifølge Cornwell hjælpe brugere med at måle solid state diske og deres applikationer, såsom ydelsen af solid state diske i forhold til harddiske. Solid state diske har fået kritik for at være dyre og for at have mindre lagerplads sammenlignet med harddiske.

Prisen per gigabyte kan fortsætte med at være et relevant emne i sammenligningen mellem solid state diske og harddiske, men solid state diske handler mere om ydelse end om pris, ifølge Cornwell.

Solid state diske har ikke den samme kapacitet som harddiske, men de kan yde bedre i bestemte miljøer. Solid state diske kan vise sig mere relevante for datacentre for eksempel, hvor de er forholdsvist hurtigere og mere strømeffektive end harddiske.

"Det traditionelle storage-marked er fuldstændigt fokuseret på, 'jamen, hvad er prisen per gigabyte?' Vi kigger på, 'hvad vil prisen være for at møde kundens ydelseskrav', og så designer vi systemer med fokus på den arkitektur i stedet for på kapacitet," udtaler Cornwell.

Forbilledet findes

Solid state-branchen kunne ifølge Cornwell godt bruge en organisation ligesom IDEMA (International Disk Drive Equipment and Materials Association), som er en organisation, der sætter standarder og retningslinjer for udvikling af harddiske. IDEMA etablerer branchestandarder og giver teknologisk vejledning til harddisk-leverandører.

Uden at nævne navne taler Sun ifølge Cornwell med andre virksomheder om udviklingen af standarder. I sidste måned samarbejdede Sun med Samsung om at hæve solid state diskes holdbarhed og offentliggjorde udviklingen af single-level cell (SLC) flash-chip, der kan holde til hele 500.000 read/write-cyklusser, i forhold til de kun 100.000 læsninger og skrivninger ved tidligere SLC-baseret flashhukommelse.

Organisationer der uafhængigt er i gang med at udvikle solid state-standarder tæller blandt andet T13, som hører under International Committee on Information Technology Standards (INCITS), som definerede standarderne for ATA-storage-grænsefladen.

Gennem standardorganisationen Joint Electron Device Engineering Council (JEDEC) prøver Seagate og Micron at etablere nogle solid state-standarder, heriblandt definitioner for formfaktorer.

Udbredelsen af solid state diske vil blive drevet frem af web 2.0-applikationer, mener Cornwell. Web 2.0-applikationer ligger nemlig hovedsagligt i datacentre, og distribuerede applikationer på solid state diske i forskellige nodes kunne, ifølge Cornwell, levere en "fænomenal" ydelse. For eksempel vil det nok være hurtigere at levere cached foto-indhold fra en solid state disk end fra en harddisk.

Sun har planer om at inkludere solid state diske i sine storage-produkter fra senere i år.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Netværkstekniker til Forsvarets Cyberdivision i Hvidovre – Er det dig?

Københavnsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

IT/AI-projektleder til Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement

Københavnsområdet

IT-Universitetet i København

CIO

Københavnsområdet

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Teamleder til Application Management

Fyn

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect