Nyt look på pcworld.dk

Pcworld.dk har skiftet udseende. Webstedet har fået en tiltrængt istandsættelse, ny maling og ikke mindst en stribe nye "stikkontakter", der gør det lettere at navigere rundt og finde de informationer, man søger.

Indhold

Velkommen til pcworld.dk?s nye look. Vi har gennemført en modernisering af webstedet, så det nu er blevet lettere at navigere rundt og finde de nyheder og artikler man søger - ikke mindst dem, der har mere end blot et døgn eller to på bagen.

Indtil videre er det dog kun selve overfladen, der er blevet ændret. Webstedet understøtter således stadig de samme platforme og browsere som før, og artikler præsenteres helt på samme måde som hidtil, ligesom den daglige dækning af produkt- og teknologinyheder på webstedet naturligvis fortsætter.

Planlægningen af et helt nyt websted, der gerne skulle give både brugerne og redaktionen langt flere muligheder, er påbegyndt, men der vil gå nogen tid inden det nye websted står klar. Derfor har vi valgt at introducere det nye look i det bestående system.

Sammenhæng med magasinet
Et af målene med forandringerne har været at skabe bedre sammenhæng mellem onlineudgaven og den trykte udgave af PC World. Derfor har webstedet også skiftet navn (og logo) fra PC World Online til blot PC World ? eller pcworld.dk, hvis man gerne vil pointere, at man henviser til webstedet.

Denne sammenhæng betyder også, at webstedet nu arbejder med de samme kategorier og inddelinger som magasinet. Test & Anmeldelser vil således fremover dække alle de artikler, hvor vi tester det nyeste udstyr og anmelder produkter ? uanset om der er tale om pc?er, grafikkort, mobiltelefoner, værktøjsprogrammer, styresystemer eller noget helt sjette.

Råd & Tips er, som før, kategorien, hvor vi giver inspiration til, hvordan man løser konkrete problemer med både hardware og software, mens Teknologi er kategorien, hvor vi fokuserer på de landvindinger, der ligger og venter på os i fremtiden.

Helt ny blandt kategorierne er Artikler fra magasinet, hvor vi løbende udvælger de bedste artikler fra magasinet og bringer dem i uddrag på webstedet. Artikler i magasinet, der omtaler kodeeksempler eller lignende, vil ligeledes komme til at figurere her, så man kan hente filerne, nemt og hurtigt.

De fire kategorier får hver deres underside, så man hurtigt kan finde frem til artiklerne. Undersiderne kan nås via menupunktet "Nyheder & Artikler" eller ved at klikke på kategori-bjælkerne nederst på forsiden. I skrivende stund er det kun undersiden for Artikler fra magasinet, der er aktiveret, men de øvrige undersider vil blive implementeret i de kommende uger.

Så er der serveret
En anden væsentlig forandring er menu-bjælken. Flere menupunkter er forsvundet og nye er kommet til. Således giver menuen nu en enkel genvej til de førnævnte undersider, download af filer og programmer fra download.pcworld.dk og ikke mindst et entydigt svar på, hvordan man kommer i kontakt med redaktionen, salgsafdelingen og abonnementsservice.

Rigtig god fornøjelse med det nye pcworld.dk.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job