Skift teleselskab og sig farvel til mailen for evigt

Hvorfor skal man finde sig i at skulle skifte mail-adresse, når man skifter teleudbyder? Teleindustrien forklarer, at historiske årsager gør det umuligt at beholde sin gamle e-mailadresse ved et skifte.

Artikel top billede

Du behøver ikke skifte efternavn, når du bliver gift.

Dit telefonnummer kan du også beholde hele livet.

Derimod forsvinder din gode gamle mail-adresse hos teleudbyderne for altid, hvis du vover at skifte teleselskab.

Det betyder, at telekunden Jens Hansen ikke kan beholde sin gamle mail-adresse jens.hansen@tdc.dk, hvis han skifter til Telia og vel at mærke ikke ønsker adressen jens.hansen@telia.dk.

Men hvorfor er det lige, vi skal fortælle familie, venner og kolleger om nye mail-adresser, når vi skifter teleselskab. Det burde da være muligt at beholde den samme gamle mail-indbakke, som vi troligt har tjekket hver dag de sidste mange år. Eller hvad?

"Man kan sagtens undre sig over, at det ikke kan lade sig gøre at beholde sin velkendte mail-adresse, selvom man skifter teleudbyder. Men det skyldes historiske måder at gøre tingene på," oplyser direktør Ib Tolstrup fra Telekommunikationsindustrien i Danmark.

100.000 servere skal synkroniseres

Ib Tolstrup forklarer, at selskabsnavne som TDC, Cybercity og sågar hedengangne Tiscali indgår i mail-domænenavnene hos teleudbyderne, da teleselskaberne endnu ikke havde forudset en problemstilling med at flytte mail-adresser mellem selskaberne.

Og hvis selskaberne skal give sig i kast med at udbyde faste mail-adresser, så vil det betyde, at op imod 100.000 postservere hver nat skal synkronisere en fælles databaser over mail-adresser, som er blevet flyttet til nye teleudbydere frem for blot at sende e-mails problemfrit til de faste, gamle domæne-servere.

Teleindustrien har givet op

"Det er simpelthen alt for komplekst at synkronisere og holde styr på alle nye og gamle mailadresser på tværs af teleselskaberne, og derfor har teleindustrien opgivet projektet efter mange tekniske overvejelser," lyder det fra Ib Tholstrup.

Derudover har teleselskaberne svært ved at administrere de mange nye mail-adresser rent juridisk.

"Hvis en kunde flytter sin Telia-adresse til en anden udbyder, og kunden begynder at distribuere bombe-opskrifter med Telia-mailen, så har vi svært ved at få stoppet ham juridisk, fordi det jo ikke foregår på vores servere," lyder det fra Telias pressechef Rune Fick Hansen.

Løsningen er på nettet

Der har dog været flere forsøg på at kringle problematikken med, at mange e-mails er fastlænket til én specifik udbyder.

Blandt andet nævner Ib Tolstrup et forslag om at kæde mail-adressen op til den fysiske adresse, så Jens Hansen kunne sikre sig e-mailen jens.hansen@paradisaeblevej.113.dk. Men det kan altså heller ikke lade sig gøre.

"Den fysiske adresse i mailen ville henvise til den fysiske identitet, så ændringen ved en flytning ville være naturlig. Men den slags var umuligt at forudsige tilbage i 1990'erne," forklarer direktøren fra Telekommunikationsindustrien i Danmark.

En helt konkret måde at eliminere mail-stavnsbindingen vil dog være at få sig en webmail som gmail, hotmail, yahoo-mail eller et mail-produkt fra et helt fjerde selskab, der ikke forsvinder i de første mange år.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S