Hvor er din virksomhed om fem år? Har I købt op eller er blevet købt? Hvor meget er omsætningen vokset i forhold til i dag? Hvor stor en andel kommer fra eksport? Har I fået det planlagte gennembrud på det brasilianske marked?
Hvordan er konflikten med de tyske fagforeninger endt? Hvordan går det med medarbejderflugten? Hvordan er sammensætningen i ejerkredsen? Hvilke af de nye produktlinjer har fået succes? Har I fundet og lanceret jeres egen iTunes, den digitale service på toppen af jeres produkter..?
Din virksomheds vision og strategi giver selvfølgelig et billede af, hvor I er på vej hen. Men forhåbentlig er I parate til at justere og udvikle undervejs, når planen viser sig at blive overhalet af virkeligheden.
Systemer skal tilpasses
Det samme gælder for de it-systemer, der er udset til at understøtte forretningen på rejsen. De skulle gerne udvikle sig i takt med virksomhedens behov. Men hvordan gør man det, når driften og vedligeholdelsen af systemet er outsourcet på en tre- eller fem-årig kontrakt, der formentlig er indgået med det formål at reducere omkostningerne?
Hvordan sikrer man så, at systemet bliver udviklet, så det passer til virkeligheden år efter år på den rejse, din virksomhed er på?
Tidligere har udviklingsopgaven og driftsopgaven været adskilte. Men når musikken spiller, og alle arbejder stenhårdt på at nå de strategiske mål, er det sidste, man har brug for, et opslidende big bang-projekt af et nyt forretningssystem, der passer til den nye virkelighed.
Ved siden af kravet om at udvikle systemet i takt med forretningen, kan der også være behov for en mere teknologisk opdatering hen ad vejen. Software as a service, web 2.0, SOA, virtualisering - varme emner, der som minimum skal vurderes, og ofte også tages fat på, inden for den tre-fem års horisont, strategien ser frem, og hvor outsourcingkontrakten løber.
Så hvordan løser vi den knude? På den ene side en langsigtet outsourcingaftale, der skal sikre en fornuftig pris - og på den anden side et behov for løbende udvikling af systemerne, både så de passer til forretningens behov, og så de så vidt muligt drager nytte af den teknologiske udvikling? Uden at kaste os ud i big bang?
Behov for flydende grænser
Jeg tror, at en del af svaret ligger i en større opblødning af grænsen mellem driftsaftalen og udviklingsaftalen.
Vi kommer til at se flere application management-aftaler, hvor opgaven ikke kun er at varetage mindre fejlrettelser og change requests, men også at sikre en løbende opgradering af systemet, så det, der afleveres ved kontraktens udløb, er væsentligt forandret (og forhåbentlig forbedret).
Men i stedet for den traditionelle big bang-tilgang, som passer dårligt ind i den daglige forretning, skal udviklingsopgaven håndteres i små veldefinerede projekter - der til gengæld skal køre konstant i baggrunden af den daglige drift.
Det stiller nye krav til både kunde og leverandør at arbejde på den måde, og det er selvfølgelig ikke al udvikling, der kan håndteres, mens toget kører.
Udviklingsmodellen lægger pres på samarbejdet, der skal være tættere end nogensinde, når outsourcingpartneren samtidig skal være betroet udviklingsansvarlig, både for at systemet understøtter forretningen, og for at det følger med den teknologiske udvikling.
Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT A/S.
