It-chefer bakker op om KMD's overgangsaftale

De kommunale it-chefer er ifølge deres formand tilfredse med KMD's overgangsaftale. Stabilitet på priser og serviceniveauer hilses velkomment. Men de savner stadig klarhed over ejerskab til data.

Artikel top billede

Formand for de kommunale it-chefers forening Jørgen Kristensen. Foto: Torben Klint

Ro og stabilitet er nøgleord, når de kommunale it-chefer skal vurdere den del af deres systemer, som kommer fra kommunernes eget it-selskab KMD. Også efter KMD i løbet af de næste år skifter ejer.

Derfor er formanden for de kommunale it-chefers forening Jørgen Kristensen også godt tilfreds med de detaljer, som KMD's ejere i KL har fortalt om den overgangsaftale, der skal sikre kommunernes interesser i forbindelse med salget.

Prisstabilitet og fastholdelse af serviceniveauer er to af de vigtigste punkter for Jørgen Kristensen.

"Det gode er, at vi sikrer, at der kommer lys på et område der er svært for andre at gennemskue. Vi får tydeliggjort, hvor der ligger hårde bindinger på kommunerne. Det vi kender bliver fastholdt på godt og ondt. Og så kan vi indkapsle de systemer, som der ikke er konkurrence på," siger Jørgen Kristensen.

Han forklarer, at de kommunale it-chefer har en forhåbning om, at der gennem ændringer i lovgivningen og nye moderne systemer vil komme et langt mere fleksibelt marked for den del af systemerne, som er omfattet af aftalen.

"Hvis vi for eksempel forestiller os, at boligstøtte og andre tilsvarende tilskudsydelser bliver lavet om til at være straksafgørelser. Så vil det give mening at lave et stort fælles system, og så er vi ude, hvor andre også kan byde ind," siger Jørgen Kristensen.

Han understreger, at politikerne skal sætte fuld tryk på det lovarbejde, der skal til på mange områder for at gøre sådan en modernisering mulig.

"Det kan tage op til halvandet år at få de fornødne lovændringer igennem Folketinget," siger Jørgen Kristensen.

Savner klarhed

De kommunale it-chefer har været involveret i processen med at udarbejde KMD's overgangsaftale, men kun på et overordnet plan.

Derfor er der stadig punkter, som Jørgen Kristensen venter på at få afklaret, før han vil erklære sig helt tilfreds med aftalen.

Kommunerne vil nemlig have en afklaring på hvem der har ejerskab til data, og ikke mindst de sammenhænge, der er nødvendige for at få noget ud af data.

"Det jeg mest savner at vide noget om, er hvordan vi sikrer data, forretningsarkitektur og snitflader til andre systemer," siger Jørgen Kristensen.

KMD's bestyrelsen mødes fredag, hvor blandt andet status på salget af KMD er på dagsordenen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS