Den danske EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen (V), der for tiden kæmper for at få EU-Kommisionen til at hjælpe Danmark mod svensk overvågning, vil lave en tværparlamentarisk privacy-arbejdsgruppe i EU.
Det skal ske for at få persondatabeskyttelse højere op på dagsordenen i EU, fortæller politikeren til Computerworld.
"Der er jo ikke rigtig nogen, der forsvarer vores privacy. Der er ingen, der har privacy som deres hjertesag," siger Karin Riis-Jørgensen.
Dermed håber politikeren, at arbejdet måske kan føre til dannelsen af en europæisk privacy institution eller tænketank.
Den forbindelse har Karin Riis-Jørgensen på et privacy-seminar i dag blandt andet inviteret den svenske politiker og debattør Mark Klamberg, der er en kendt kritiker af FRA-loven, til at orientere EU om den omdiskuterede svenske overvågningslov.
Loven vil fra 2009 tillade den svenske myndighed Försvarets Radioanstalt at overvåge al elektronisk kommunikation, som passerer den svenske grænse.
Problemet er, at den omdiskuterede svenske overvågningslov tillader Försvarets Radioanstalt at overvåge al trafik, som krydser den svenske grænse.
Skræmmescenariet ved den svenske overvågning af danske interesser er overvågning af både Folketing, efterretningstjenester og borgere i Danmark.
"I sidste instans kan det ende med, at vi får industrispionage og andet, som kan koste penge. Og derudover kan man måske som privatborger uforvarende blive anklaget, hvis man bruger nogle bestemte ord i sin mail," siger Karin Riis-Jørgensen.
En af bekymringerne er i den forbindelse, hvordan man kommer af en eventuel liste, hvis man i denne forbindelse er blevet registreret for eksempelvis at lave sjov med terror i en mail, forklarer Karin Riis-Jørgesen.
Mellem to stole
Når Karin Riis-Jørgensen vil have Europa-Kommissionen til at beskytte danske statsborgere og interesser mod den svenske overvågning skyldes det, at danske borgere ikke har mulighed for at undgå den svenske overvågning.
Frygten går på, at danske borgere retssikkerhedsmæssigt kan havne mellem to stole, hvis de uforvarende kommer i søgelyset hos eksempelvis den svenske myndighed Försvarets Radioanstalt.
EU-kommisionen mener nemlig ifølge et svar til den danske EU-parlamentariker, at den svenske overvågning, fordi den handler om en national sikkerhedstjenestes indhentning af oplysninger, udelukkende falder ind under medlemslandendes kompetence.
Men den går ikke, siger Karin Riis-Jørgensen i et svar til kommissionen.
"I denne situation vedtager ét EU-land en lov, som direkte strider imod de love, der findes i et andet EU-land, samtidig med at de omkringliggende lande, der også underlægges loven, står fuldstændig uden indflydelse overfor dette, gør hun klart i et nyt spørgsmål Kommissionen.
Ifølge Karin Riis-Jørgensen er der dermed ikke længere tale om en såkaldt national kompetence, men et grænseoverskridende problem.
Kan gå galt
Ifølge den danske kollega i EU-parlamentetet, Christel Schaldemose (S), er det netop retssikerheden, der er meget vigtig i forbindelse med overvågning.
Hun har selv rejst sagen om kjolesælgeren fra Maribo, der af USA fik tilbageholdt et USA holder øje med bankernes swift-overførsler. Nu frygter hun at rejse ind i USA, fordi hun måske er havnet i et eller flere registre.
"Hun stod helt uden nogen former for rettigheder. Hun kan ikke som enkeltperson gøre noget som helst," siger Christel Schaldemose.
Hun ser en lige linie imellem FRA-loven, SWIFT og andre tiltag, hvor man giver andre end danske myndigheder adgang til at se nærmere på danske borgere.
Christel Schaldemose mener, at problemet er det samme i forhold til svenskerne.
Hvilke konsekvenser har det på sigt, at der kan stå danskere i svenske arkiver, og at man ikke har nogen mulighed for at kontrollere om man bliver slettet, hvis det viser sig, at en mistanke ikke havde hold i virkeligheden?, spørger hun.
