Skyen - der hvor it kommer fra, når det kommer ud af væggen - er en vision om en fuldt fleksibel verden, hvor forskellige leverandører kan levere hver deres specialiserede ydelser til kunderne.
Den ultimative "alting som service", hvor vi afvikler forretningsprocesser i skyen, og det hele fungerer plug-and-play, med frit valg på alle hylder …
Som beskrevet i min seneste klumme, er det jo nok en sandhed med modifikationer. Men retningen mod skyerne er der, og det skal nok komme - hen ad vejen.
Vi ser også den mere fleksible verden trænge sig på i form af selektiv outsourcing, hvor virksomheder bevæger sig væk fra væg til væg-outsourcing af it, og i stedet vælger mere specialiserede partnere på forskellige områder.
Det er et klart tegn på erfaring - man har prøvet væg til væg-udgaven og har lært mere om, hvilke specifikke krav man kan stille til sin outsourcingleverandør - men på den anden side bidrager det også til at øge den udfordring, der er temaet for denne klumme: Leverandørstyring.
Problemet til at overse
Med én leverandør er problemet til at overse.
Det er med meget stor sandsynlighed enten denne leverandør eller i yderst sjældne tilfælde ens eget ansvar, hvis noget går galt.
Til gengæld er det måske så som så med fleksibiliteten eller valgfriheden, hvis én leverandør varetager alle opgaver.
Allerede ved to leverandører begynder det at blive udfordrende at håndtere. Lige så snart, der er en grænse, er der en fortolkningsmulighed.
Det behøver ikke engang være ansvarsfraskrivelse. Problemet kan være så komplekst, at det ikke er åbenlyst, hvem der har ansvaret.
Forestil dig så, at vi realiserer skyen. Fuld fleksibilitet, i princippet mulighed for at have lige så mange leverandører, som vi har aktiviteter.
Børnehave og skyttegravskrig
Helt så vildt bliver det selvfølgelig (forhåbentlig) ikke, men der bliver jo nok som minimum tale om "flere leverandører".
Uha. Det første, der falder mig ind er ord som "børnehave", "grundejerforening" og "skyttegravskrig".
I hvert tilfælde ikke en særlig ønskværdig situation at skulle holde styr på: Adskillige leverandører med hver sit speciale og hver sin SLA.
Nu er det ikke længere løsningsleverandøren, der skal afklare grænsefladen til netværksleverandøren.
Nu er det lønudbetalingsleverandøren, der skal afklare grænseflader mod finanssystemleverandøren, partneren med ansvar for sikkerhedsløsningen, portal-service-leverandøren, netværksleverandøren - og så videre. Ikke ligefrem ukompliceret
SOA, den serviceorienterede arkitektur, er udset til at løse en del af problemet.
Den vil give os en vis standardisering af grænsefladerne - men realistisk set kun indtil en vis grænse. Resten af vejen ligner mere hårdt arbejde.
Det, der er brug for, er lim. Noget, der kan binde de enkelte leverandørers stumper sammen til et hele, noget, eller måske snarere nogen, der kan tage ansvaret for, at virksomhedens it balancerer mellem fleksibilitet og kontrol.
Skyen er en god vision for, hvordan vi kommer til at købe it i fremtiden.
Men når realiteterne tager over fra hypen, når vi faktisk får skyen at se, får vi også udfordringerne at se. Leverandørstyring bliver en af dem.
Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT A/S.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
