ICANN: Ny procedure til køb af top-level domæner

Det vil blive nemmere at ansøge om et generisk top-level domæne, hvis ICANN's nye forslag gennemføres.

Artikel top billede

Computerworld News Service: ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) efterlyser kommentarer på et forslag, der vil åbne markedet for generiske top-level domæner (gTLD) på internettet og grundlæggende lade enhver med omkring en million kroner (185.000 USD) på lommen købe et nyt top-level domæne.

ICANN er den navnemyndighed, der administrerer internettets top-level domæner. Den nyligt foreslåede plan vil lade tredjeparter protestere mod specifikke nye top-level domæner ud fra adskillige kriterier, men forslaget er et forsøg på at åbne gTLD-bevilligsproceduren, der tidligere har været noget uhåndterlig.

ICANN vil taksere organisationer for omkring en million kroner for at ansøge om et generisk top-level domæne. Dette kan lyde af meget, men det meste af beløbet vil faktisk gå til evaluering af ansøgningen, oplyser ICANN.

Kinesiske tegn i navne

Adskillige regeringer, heriblandt den amerikanske, har i næsten et årti efterspurgt en mere strømlignet gTLD-bevilligsprocedure, fortæller ICANN's executive officer og vice president for offentlige anliggender, Paul Levins.

På nuværende tidspunkt findes der kun 21 generiske eller sponserede top-level domæner, hvilket inkluderer .com, .org, .biz og .info. Disse top-level domæner bruger alle latinske karakterer, men ICANN's nye forslag vil åbne for brugen af blandt andet kinesiske tegn i top-level domænenavne, forklarer Paul Levins.

I løbet af den lange debat om strømligningen af gTLD-bevilligsproceduren har der lydt bekymringer om, at diverse grupper eventuelt ville forsøge bevidst at registrere krænkende top-level domænenavne.

ICANN's forslag vil dog ifølge Paul Levins lade tredjeparter protestere mod foreslåede top-level domæner, der er racistiske, sexistiske eller på anden måde fordomsfuldt diskriminerende.

Organisationer uafhængige af ICANN vil afgøre sådanne stridigheder, og stridigheder, hvor flere end en organisation ønsker det samme top-level domæne, vil blive afgjort ved afholdelse af en auktion.

Kostbar affære

De økonomiske og tekniske omkostninger ved at drive et top-level domænenavnsregister bør også være med til at forhindre registreringen af krænkende domænenavne, påpeger Paul Levins.

"Dette er ikke ligefrem nogen 20-kronershandel. Man er nødt til at lægge en betydelig mængde penge," siger han.

Afviste porno-top-level

ICANN funderer prisen på et generisk top-level domæne på, hvad organisationen mener, det kommer til at koste at evaluere ansøgningerne og beskytte organisationer mod risici. Overskydende penge vil blive omfordelt ud fra internetsamfundets ønsker, forklarer Paul Levins.

ICANN's hidtidige metode til bevillig af generiske top-level domæner kom under kraftig kritik i 2006 og 2007, da ICANN to gange afviste en ansøgning om et top-level domæne med navnet .xxx til pornografisk brug.

En ung iværksættervirksomhed fra Florida var først til at foreslå et .xxx-domæne til pornografisk materiale, men forslaget fik religiøse grupper op af stolene, og selv visse virksomheder bag pornografiske websites protesterede, at .xxx-domænet ville adskillige pornografisk indhold fra resten af internettet og føre til øget statslig kontrol.

ICANN droppede til sidst det kontroversielle forslag.

ICANN offentliggjorde i sidste uge sit nye forslag til ansøgning og bevilling af generiske top-level domæner for at modtage kommentarer og feedback. I går, tirsdag, var der kun kommet ganske få kommentarer.

Fremmer konkurrencen

En spansk advokat specialiseret i it-lovgivning og tidligere bestyrelsesmedlem hos ICANN, Amadeu Abril i Abril, har givet generel rost af forslaget, selvom han skriver, at ICANN er nødt til at sikre, at små registratorer og top-level domæner anerkendes af større registratorer.

Forslaget vil hjælpe til at åbne branchen for domænenavnsregistrering for nye virksomheder, der måske ikke har langtidskontrakter med ICANN, skriver han.

Forslaget "fremmer konkurrencen uden lige, det forhindrer fordomsfuld diskrimination, og det er af kritisk betydning for et marked, hvor aktørerne - både registre og registratorer - er 'kunstigt' skabte kontraktuelle parter med privilegeret adgang til varen (domænerne) netop i kraft af deres kontraktuelle roller," skriver Amadeu Abril.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S