Microsoft står ved en korsvej - er kursen den rigtige?

Interview: Microsoft står ved en korsvej. Selskabet har sat kursen, men en vis nervøsitet kan ikke undgåes. Computerworld har mødt Stephen Elop, chef for Microsofts business-division.

Artikel top billede

"Vi og partnerne må lære sammen og finde de bedste løsninger sammen," siger Stephen Elop. Foto: Claus Peuckert

"Verden er under forandring. Og selvom vi er bekymrede over, hvad der kommer, bliver vi nødt til at favne forandringerne, hvis vi vil være markedsledende."

Stephen Elop, øverste chef for Microsofts Business Division, er klar i mælet under hans første besøg i Danmark, efter han i januar afløste Jeff Raikes som øverste mand for Microsofts helt centrale business-division.

Den tidligere Juniper Networks-direktør har tidligere på ugen aflagt besøg hos Microsoft-divisionerne i Frankrig, Italien og Tyskland. I Danmark har han i dagens løb holdt møder med både IT- og Telestyrelsens direktør, Jørgen Abild Andersen, samt Microsoft-partnere som Creuna, Netcompany og Avanade.

Raketterne stryger til vejrs

For Stephen Elop gælder det, at ordene om forandring skal tages helt bogstaveligt, for det forretningsområde, som han har ansvaret for, er blandt dem, der flytter sig mest i Microsoft lige nu.

På produktsiden skal han følge med, når raketterne pludselig stryger til vejrs - som for eksempel Sharepoint, der blot i det seneste år er blevet Microsofts hurtigst sælgende produkt nogensinde med et samlet salg på omkring en milliard dollar.

Hertil kommer, at han har ansvaret for produktlinjer inden for Office, dansk-udviklede Dynamics samt alt inden for unified communication, ligesom han sidder i den særlige topchefgruppe, der med Steve Ballmer for bordenden tegner Microsofts helt overordnede strategiske linje.

"Hele it-branchen befinder sig i et vadested, hvor collaboration-software som Sharepoint samt produkter inden for unified communication og især cloud-computing er helt centrale ting," siger Stephen Elop.

Finanskrisen har allerede trukket voldsomme spor gennem industrier over hele verden - også it-branchen, hvor fyringsrunderne og kapacitets-tilpasningerne er begyndt at komme buldrende.

Stephen Elop mener imidlertid, at netop de ting, som hans Microsoft-afdeling har placeret som driv-aksler, er produkter, som mange it-chefer vil kigge nærmere på, netop når virksomheden skal spare penge.

"Disse produkter sigter jo mod at gøre virksomhederne mere produktive. Det kan godt være, at man i en krise skærer ned for tjeneste-rejserne, men man sparer jo ikke på kommunikationen. Eller på integrationen mellem de forskellige systemer," siger han.

Kunder skal have valgmuligheder - ikke færdige pakker

I takt med at udbuddet, bredbånds-hastighederne, it-mulighederne og ikke mindst it-behovet vokser og bliver stadigt mere komplekse, handler opgaven ikke mindst om at sikre brugerne en meget bred vifte af valgmuligheder.

"Brugerne skal have et miljø, hvor de hver især kan sikre sig de for dem bedste muligheder og de bedste oplevelser. Udviklingen handler ikke kun om software + services, men om at skabe plads til nye innovationer og nye muligheder," siger Stephen Elop.

Netop software + services har i det seneste halve år været blandt Microsofts yndlings-begreber, og selskabet har sat alle sejl for at få budskabet om denne tilgang til fremtidens it-marked ud.

I modsætning til det fuldt hosting-baserede 'software as a service'-begreb sigter selskabets software + services mod at sikre et samspil mellem klient-baserede og hostede applikationer - altså mellem software på brugerens enheder og hostede data i skyen.

Stephen Elop godter sig lidt, da han fortæller, at mange andre it-producenter efter hans opfattelse allerede nu har set lyset i Microsofts hybrid-tilgang til den cloud-baserede fremtid.

"Rigtigt mange er i gang med at tage skridt i denne retning. Googles Chrome er et godt eksempel, og der er ingen tvivl om, at klient-software vil spille en vigtig rolle i fremtiden," siger han.

"Vi er selv bekymrede"

Microsofts fundamentalt vigtige partnerkanal - der via royalties og lignende genererer mere end 90 procent af Microsofts omsætning - har tidligere udtrykt skepsis over selskabets udmelding om selv at træde ind på hosting-markedet.

Og nu nærmer datoen for lanceringen af selskabets stort anlagte såkaldte Business Productivity Online Suite sig. Den består af hostede versioner af Exchange, Sharepoint, Office Live Meeting og Office Communication.

Suiten bliver lanceret 17. november i USA og ventes lanceret i Danmark til april.

Udstrakt hånd til bekymrede partnere

I modsætning til tidligere markante udmeldinger fra nogle af Microsofts øverste folk rækker Stephen Elop hånden frem til de nervøse partnere.

Kan du forstå, at mange af Microsofts partnere - især hosting-partnerne - er bekymrede over udsigten til, at Microsoft selv træder ind på hosting-området?

"Vi er skam også selv bekymrede. Ved du hvad, min afdeling er i fuld gang med at flytte Word, Excel og PowerPoint op i skyen. Men vi aner reelt ikke, hvad det kommer til at betyde for vores forretning. Jeg kan selvfølgelig fremvise en masse fine beregninger, men de er alle sammen baseret på gætteri, og jeg har ingen anelse om, hvad det er rigtigt eller ej. Vi og partnerne må simpelthen lære sammen og finde de bedste løsninger sammen. For det dur ikke for os, hvis det ikke dur for vores partnere. Derfor vil vi nøje følge med i udviklingen og reaktionerne."

Stephen Elop peger på, at prisen for datahåndtering vælter nedad. Og det vil den blive ved med. Og derfor er Microsoft tvunget til at tage den kurs, som selskabet har valgt at tage ind på hostings-markedet, mener han.

"Prisen for datahåndtering er faktisk noget, som alle kunder, jeg møder, vil snakke om. Der er kun en lille håndfuld virksomheder i verden, der har råd til at bygge de helt store datacentre - og helst lige overfor et stort kraftværk. Og vi er et af dem."

Microsoft er for tiden ved at gå i gang med at bygge et af disse enorme datacentre i Irland, hvor også IBM i øvrigt er ved at bygge et lignende megadatacenter til cloud computing.

"Udviklingen med de store datacentre betyder, at små leverandører ikke kan konkurrere på prisen, når det handler om den rå datakraft. Denne udvikling er Microsoft nødt til at være med på, for ellers bliver vi overhalet af andre som for eksempel IBM. Og vi ønsker at være førende på dette område," siger Stephen Elop.

Danske ERP-produkter er skyens smertensbarn

I Danmark mærker man også kravet om, at dele af ny-udviklede applikationer skal flyttes ud i skyen.

Microsofts udviklingsafdeling i Vedbæk har for længst udviklet første version af en hostet version af Dynamics CRM, ligesom også det lille økonomisystem C5 er ude i en hostet version.

Værre ser det ud for de mange ERP-produkter, der udvikles i Vedbæk. Det er nemlig uhyre svært at flytte ERP-produkterne over på hostede løsninger, fordi de som oftest er meget branche-specifikke - og endda ofte også lokalt tilrettede til den enkelte brugers behov.

Stephen Elop kan dog se muligheder i, at de branche-specifikke funktioner kører på lokale klienter, mens de fælles funktioner - som for eksempel den endelige regnskabs-afslutning og lignende - godt kunne gøre centralt i fælles cloud-baserede løsninger.

"Vores nye ERP-produkter er alle forberedt til en dag at kunne udnytte fordelene i skyen, men vi er slet ikke så langt endnu, at vi kan se, at de en dag faktisk kommer derud," siger Stephen Elop.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2025

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2025

    Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

    It-løsninger | København Ø

    Automatisering med Copilot & Agentic AI

    Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

    Se alle vores events inden for it

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til Flådestation Frederikshavn

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Software Developer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Vi søger en fagkoordinator til vores Analyseplatformsteam i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job