130.000 kreditkort til fri afbenyttelse

Mere end hundredtusind kreditkortnumre lå helt frit tilgængeligt på en amerikansk server. En svensk sikkerhedsekspert opdagede bommerten.

Artikel top billede

Kreditkortnummer, udløbsdato og indehaverens navn.

Side op og side ned med følsomme oplysninger lå helt frit tilgængelig på en amerikansk server i delstaten South Carolina.

Eneste krav for at få adgang til siden var en internetforbindelse og en computer udstyret med en browser.

Først da Computerworlds svenske søsterpublikation, Computer Sweden, kontaktede det amerikanske selskab, blev der sat en prop i hullet.

Ups, vores fejl

Selskabet, der sælger kasseterminaler til hoteller og restauranter, satte for nogle uger siden en backup af data på en terminal i gang. Men der gik noget alvorligt galt, skriver Computer Sweden.

Uheldet bestod i, at cirka 130.000 kreditkortnumre blev lagt på nettet.

Terminalfirmaets grundlægger har bekræftet overfor Computer Sweden, det de er skyld i fejlen.

Efter Computer Swedens kontakt blev serveren straks pillet af nettet. Da den igen kom online, var kortnumrene fjernet.

Der gik dog blot et par timer, før man igen havde adgang til kreditkortinformationer på serveren.

Computer Sweden kontaktede igen firmaets direktør, som atter måtte trække stikket ud.

Opdaget af svensk snushane

Den svenske computeravis blev sat på sporet af en svensk sikkerhedskonsulent, der hedder Max Persson.

Persson fortæller, at han opdagede fejlen via et egenudviklet software-program, der søger efter sensitive oplysninger på nettet.

"Jeg kontaktede Computer Sweden, for at sagen kunne blive offentliggjort og hullet lukket," siger han til avisen.

De blotlagte data kan uden videre bruges som betalingsmiddel i netbutikker.

Den eneste information, der ikke var tilgængelig, var de tre kontrolcifre, ccw-koden, der står bag på kortet.

Det er dog langt fra alle online-handlende, som kræver disse tal oplyst i forbindelse med en handel.

Et af de selskaber, der fik kundernes kortnumre blotlagt, var en lokal afdeling af hotelkæden Holiday Inn.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job